Der har sjældent været mere spotlys på de royale, end der er i øjeblikket. Med et omdiskuteret besøg i Spanien, en stor royal fødselsdag og ikke mindst et snarligt tronskifte, er det ikke videre besynderligt. 

Dog er det ikke alle med relation til Kongehuset, der bader i opmærksomheden. Tværtimod. 

Der er nemlig mere end almindeligt stille hos grevinde Alexandra, der har trukket sig fra offentlighedens søgelys på det seneste. 

Det skriver Se og Hør. 

Og ifølge grevindens presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, er pausen helt bevidst. 

»Grunden til, at grevinden er blevet mere stille, er, at hun synes, hun har været så overeksponeret med alle de ting, som der var for et til halvandet år siden. Der var mange skriverier om titler og kærester, og hun trænger til en pause. Derfor flyver hun under radaren. Det har hun behov for,« siger Løvgreen til mediet. 

Grevinde Alexandra har frivilligt frasagt sig sin apanage, og derfor står det hende da også frit for, om hun ønsker at være fremme i søgelyset. 

Over for Se og Hør medgiver Alexandras presserådgiver, at pausen ikke mindst kommer efter et turbulent år. 

Et år, hvor hendes to sønner, grev Nikolai og grev Felix, mistede deres kongelige titler. Hvor hendes ekskæreste Nicolai Peitersen havde været utro med smykkedesigneren Mai Manniche. Og et år, hvor hun måtte slæbe sin eksmand, Martin Jørgensen, i retten som forsøg på at få tilbagebetalt et millionbeløb, han skyldte hende. 

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra grevinde Alexandras presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, men det har for nuværende ikke været muligt.

Lyt til B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' her eller der, hvor du ellers lytter. 

Kongehuset bag kulissen

Kom helt tæt på de kongelige - få kærlige og kritiske royale historier hver uge

Jeg giver hermed tilladelse til, at B.T. hver dag giver mig dagens vigtigste nyheder direkte i min indbakke. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anforte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.