Et billede af en enorm teltlejr med teksten 'All eyes on Rafah' blev delt mere end 40 millioner gange på Instagram inden for 24 timer. 

Hvis sociale medier havde eksisteret under folkemordet i Rwanda, havde det ikke fået en brøkdel af den opmærksomhed.

Hvordan kan jeg vide det? 

Fordi et faktisk folkemord er på trapperne i Sudan, som ifølge FN har medført knapt ni millioner flygtninge, mens rapporter om voldtægter, tortur, drab og etnisk motiveret vold 'strømmer ind'.

18 millioner mennesker står over for akut hunger - den største sultkrise i verden lige nu. 

Borgerkrigen raser, militser begår krigsforbrydelser og slagter kvinder og børn, men verden er stille.

Der er intet hastemøde i FN’s sikkerhedsråd, ingen massedemonstrationer verden over for at stoppe et folkemord, krigen er en fodnote i den daglige dækning, og influencers og andre historieløse kendte personer ikke så meget som nævner ofrene i deres daglige higen efter likes på sociale medier.

De selverklærede humanister, der kun ønsker fred og sikkerhed for civile, kunne ikke være mere ligeglade med Sudan. 

Men hvorfor? 

Det spørgsmål svarer næsten sig selv. 

Krigen i Sudan er ikke eksotisk eller mainstream nok.

Sudan trender ikke på sociale medier. Hvorfor skulle studerende, aktivister, debattører, menneskerettighedsforkæmpere og politikere så bruge deres dyrebare tid på den krig? 

Man skulle nødigt gøre noget for nogen som ikke automatisk får opmærksomhed.

I mellemtiden får Rafah hele verdens opmærksomhed i kølvandet på en tragedie i en teltlejr, hvor adskillige civile blev dræbt i en brand.

En tragedie der med al sandsynlighed var en konsekvens af et israelsk luftangreb ca 180 meter fra teltlejren, og som startede en brand i bygningen ved siden af.

Det er stadig uvist hvordan branden præcist startede og spredte sig, eftersom det var små præcisions-guidede bomber, der blev brugt til at ramme de to Hamas-kommandører i en bygning.

 Var der Hamas våbenlagre i bygningen? Sprængstof? Var angrebet så dårligt udført, at man fra israelsk side har lavet endnu en mis kalkulering af den skade bomberne måtte forvolde?

Om ilden blev startet ved et uheld eller ved et direkte luftangreb i midten af lejren er fuldstændig underordnet. 

40 millioner mennesker på Instagram har besluttet sig; Israel massakrerer civile i Rafah, og et folkemord udspiller sig foran vores øjne. Derfor er alle øjne på Rafah. 

Lidt ligesom da hele verdens opmærksomhed var på Al Shifa hospitalet, fordi Hamas anklagede Israel for at udføre et luftangreb der dræbte 500 mennesker. 

En historie, der hurtigt viste sig at være løgn.

I stedet var det en mislykket raketaffyring fra én af terrororganisationerne i Gaza, der var skyld i eksplosionen. Igen, ligegyldigt. De første overskrifter var ude, og dommen var faldet.

Alle øjne hviler dog ikke på hvert menneske, der befinder sig i Rafah. 

Sympatien er med de palæstinensiske civile. Hvad med de kvinder, børn, ældre og syge israelske gidsler der befinder sig under jorden i Rafah, hvor de har siddet i 237 dage, uden snerten af nødhjælp, medicin, eller sollys og frisk luft? Til helvede med dem. 

De er Zionister i apartheidstaten, så deres situation er selvforskyldt. De fortjener at være der.

Hvis man virkelig gik så meget op i fred og beskyttelse af civile, ville den naturlige Instagram-post have været et billede af Hamas terrorister på et hospital i Gaza med overskriften 'All eyes on Hamas'.

Terrororganisationen, der er ansvarlig for alle de umenneskelige lidelser, vi har set på begge sider siden 7 oktober. 

En organisation der systematisk bruger skoler, hospitaler, FN installationer, og moskeer til at operere fra (og under), og hvis eneste mulighed for at overleve er at få så mange civile palæstinensere i Gaza slået ihjel. 

Kun dét vil få verden til at stoppe krigen.

Men nej. Hamas er usynlig, spiller ingen rolle og må egentlig gerne fortsætte med at regere Gaza, så længe der bare kommer en våbenhvile. 

Selvfølgelige uanset om gidslerne slipper ud eller ej. Hvis Hamas leder Sinwar en dag kommer levende ud af sin tunnel, vil han blive hyldet verden over. 

Studerende på universiteter vil skrive sange om ham. Helten fra Gaza, der fik besættelsesmagten i knæ. 

Og i mellemtiden kan ofrene i Sudan, Syrien, Ukraine, og andre krigsramte lande kigge langt efter sympati blandt Instagram og TikTok -humanisterne, der vil blæse deres lidelser et stykke.