Fabian Wullenweber har de sidste ti år instrueret TV 2's hitserie 'Badehotellet'.

Nu arbejder den 56-årige instruktør og manuskriptforfatter på en ny, stor dansk film om Kongehuset.

Da B.T. på et pressemøde forud den afsluttende sæson ti af 'Badehotellet' spørger Fabian Wullenweber, om han tror, Kongehuset ser 'Badehotellet', svarer han 'ja' og forklarer hvorfor:

»Jeg har i de sidste to år arbejdet på en stor spillefilm om Margrethes mor, Ingrid, som foregår under 2. verdenskrig. Man følger Kongehuset fra midt i 1942 til 1943, så på den måde har jeg bevæget mig rundt i det royale og de folk, der har med det at gøre.«

Fabian Wullenweber med skuespiller Amalie Dollerup under optagelserne af 'Badehotellet'.
Fabian Wullenweber med skuespiller Amalie Dollerup under optagelserne af 'Badehotellet'. Foto: Mike Kollöffel
Vis mere

Han tilføjer:

»I og med at de ved, at jeg laver 'Badehotellet', så ja - så ser de også 'Badehotellet'.

Han regner med, at hans film om dronning Ingrid bliver til noget og forklarer, at de er 'rigtig rigtig' langt med forarbejdet.

Blandt andet skal den 30-årige dansk-svenske skuespiller Alba August, kendt for film og tv-serier som 'The Rain' og 'Unge Astrid' spille hovedrollen som dronning Ingrid.

Alba August er for tiden aktuel i den filmen 'Stockholm Bloodbath'.
Alba August er for tiden aktuel i den filmen 'Stockholm Bloodbath'. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Vis mere

Fabian Wullenweber fortæller videre:

»Ingrid var jo den der gik ind og moderniserede Kongehuset. Det hun gjorde under krigen var at gennemskue, at man skulle flytte fokus fra Kongen til den kongelige familie. Det var hende, der for første gang åbnede op for formiddagsblade og til at tage billeder fra det private.«

Han fortsætter:

»Og så var det på det tidspunkt, at ideen opstod om at ændre tronfølgeloven. Så på den måde, er hun sindssyg afgørende og lige de år, er virkelig afgørende.«

Fabian Wullenweber fortæller afslutningsvis, at de burde være gået i gang med optagelserne nu, men da finansieringen ikke helt er på plads, er det pt. rykket.