Det sidste afsnit af Krøniken i denne omgang var for svagt til at kunne holde vor interesse varm i den lange pause, der nu kommer.
- Pænt hjemmearbejde! kaldte Funder Henriks forslags-tegning til en ny stereo-radio. Og »pænt hjemmearbejde« kan også siges om Krøniken i aftes. Et net og nydeligt afsnit, der ikke rigtig rykkede... på trods af det, der skulle være et højdepunkt: opgøret om Eriks selvmord.I aftes var året 1969, og Ida er blevet indfanget af den gode smag - i form af den Børge Mogensen tremme-sofa, som vi i den ældre generation mindes med rygsmerter... den er ubehagelig at sidde i og ulidelig at ligge i!
Henrik har været et år i lære i Ringsted. Han har fået vand i håret og er blevet et lille talende jakkesæt - med et skarpt blik for Bellas mangel på fornyelse.
Stagnation præger også Palle, der er 42 og halvgammel. »Der står skrevet »plejer« over panden på dig!« vrisser Søs til sin triste ægtemand. I aftes så vi, at sørgmodighed klæder Søs! For sørme' om hun ikke her på falderebet pludselig demonstrerer både selvindsigt og modenhed.
Gammel suppe
Som i de forrige afsnit så vi hende også i aftes fortrænge sine anelser om, at hendes og Palles ægteskab er en tom facade... og (åh, skæbnens ironi!) netop derfor vimse så desperat rundt for at forsøge at give det kunstigt åndedræt..
Desværre var der noget glat amerikansk sæbe-serie over både hendes opgør med Palle og hendes selvopgør. Det rørte ikke. Og bortset fra episoden med hash'en, som Idas mor tog for ler og derfor forsøgte at bruge i juledekorationen, så var der heller ikke meget sjov i afsnit 20.
Det gjorde ikke meget andet end at trække de konflikter skarpere op, som serien allerede længe har kogt suppe på (Eriks død, Karins sorg, Bos søgen, Søs' og Palles ægteskab).
Sådan som den ligblege Karin slæbte sig op ad trappen, er der meget, der tyder på, at det ikke bliver Kaj Holger, men hende, der snart skal dø - Karins hjerte blev i hvert fald knust, så det næsten var til at høre, da det - i en stærkt spillet scene af Stina Ekblad - blev umuligt for Karin at blive ved at fortrænge, at det var hendes egen mand, Kaj Holger, der drev deres søn, Erik, i døden.
Med Sara til Sverige
Mange skeletter raslede således ud af skabene i aftes: hos Palle og Søs og lige i hovedet på både Karin og på hendes tænksomme barnebarn, Bo. Han opdagede, at sygdom ikke bare er noget, der rammer én - det kan også være en hel familie, der er syg: hans egen!
Så han meldte sig ud af familien og trillede, til tonerne af »Rollin' On the River«, i den gule folkevognsbus mod Sverige/ Indien sammen med Sara.
Kommer det også til at trille deruda' for Ida og Palle? Tja, er vi ikke snart ved at være ligeglade? Det åbenbares til jul, når de sidste to afsnit af Krøniken vises.
Det er længe at vente - så længe, at der er en rimelig stor risiko for, at vi kan nå at blive bedøvende ligeglade. Afsnittet i aftes fik os jo ikke ligefrem til at sidde tilbage i åndeløs spænding med neglene klar til afbidning fra nu af og til juleaften.
Dertil var afsnit 20 ikke spændende nok - det var slet ikke en cliffhanger og alt for svagt til at kunne holde vor interesse for Krøniken varm i den lange pause, der nu kommer.
Krøniken. Af Hanna Lundblad og Stig Thorsboe. Instruktion: Henrik Ruben Genz. 20. afsnit sendt på DR i aftes.
