Radioværten mener, at Kandis-forsangeren først og fremmest skal koncentrere sig om at være sammen med sin to døtre, Caroline og Cecilie.

Jørgen de Mylius har skrevet teksterne til mange af de sange, som Johnny Hansen fremfører sammen med Kandis. Desuden kender han Kandis-forsangeren fra forskellig tv-shows, og når de har optrådt ved fester rundt i landet.

- Jeg har mødt Helle nogle gange, men jeg kendte hende dog ikke. Johnny kender jeg fra en række arbejdssammenhænge. Jeg synes, at det er meget tragisk, hvad der er sket, lyder det fra den legendariske radiostemme.

Uden at kende baggrunden for at Kandis-forsangerens hustru Helle tog sit eget liv, mener Jørge de Mylius, at det, at Johnny Hansen har været meget på farten godt kan have haft en afgørende rolle.

- Johnny har været meget ude at optræde sammen med Kandis. Han har derfor ikke været meget hjemme om aftenen sammen med familien. Det kræver meget af ens partner, som skal være af en helt særlig støbning for at kunne indstille sig på dette.

- Nogle griner af showbizpar som Keld og Hilda Heick og June og Peter Belli. Men de har indrettet sig på en måde, hvor det fungerer. Hvis man ikke kan klare den måde at leve på, må man søge hjælp. At begå selvmord som Helle har gjort, bryder jeg mig bestemt ikke om. Det er meget dramatisk, som Jørgen de Mylius udtrykker det.

Han mener, at Johnny Hansen og hans to piger Caroline og Cecilie kommer en svær juletid i møde.

- Kandis har haft en høj prioritet hos Johnny. Nu skal han til at være mere sammen med sin to børn. Det kræver, at han tager sig sammen, og det er jeg også helt sikker på, at han gør. Jeg er ikke i tvivl om, at han er en kærlig og omsorgsfuld far, lyder det fra Jørgen de Mylius.