Storfavoritten levede op til forventningerne, da OL-håbet Cathrine Laudrup-Dufour suverænt blev danmarksmester i dressurridning søndag i Vallensbæk.

Laudrup-Dufour vandt guld i disciplinen kür, hvor rytter og hest fremfører en koreografi til musik. 

Sejren blev fejret med guldkys og hyldest til landsholdsrytterens udkårne, Rasmine Laudrup Dufour, som hun blev gift med i december sidste år. Se opslaget herunder. 

»Vi gjorde det. Vores hold betyder alt!!!« skriver hun på sin Instagram

Der er store forhåbninger til Laudrup-Dufour frem mod sommerens OL i Paris, hvor dressurrytteren er formaliteter fra at være endeligt kvalificeret. 

I Paris skal hun levere en præstation udover det sædvanlige, da den tidligere VM-guldvinder aldrig har taget ædelt metal med hjem fra et OL. 

For nylig udkom en DR-dokumentar, som følger de største danske skikkelser i dansk hestesport, hvor Laudrup-Dufour blandt andet reagerer på Helgstrand-blamagen. 

En dokumentar hun tilmed overvejede ikke at medvirke i på baggrund af skandalen. Læs historien her.