Mens aktivister og pressefolk var forsamlet i Roskilde Lufthavn, så blev irakerne fløjet væk fra Odense Lufthavn.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De udviste irakiske asylansøgere har forladt Danmark. Det skete med et fly fra Odense Lufthavn. Aktionen i Roskilde var dermed, som nyhedsbureauet Newspaqs afslørede tidligere i dag, en dækaktion.

Politiet har således netop oplyst, at irakerne er fløjet ud af landet fra Odense. Fyens Stiftstidende oplyser, at flyet har kurs mod Bagdad.

SE BILLEDERNE FRA I NAT: HER BLIVER IRAKERNE HENTET I SANDHOLM

Der er, oplyser politiet, tale om 22 irakere, en kvinde og 21 mænd.

Niels Otto Fisker, pressetalsmand for Rigspolitiet, oplyser til Berlingske Tidende, at han ikke kan bekræfte, hvor mange demonstranter, der er tilbage i Sandholmlejren.

- Ingen kommentarer. Vi vender tilbage senere, lyder det fra ham i en kortfattet besked, som er blevet gentaget af mange politifolk til mange journalister denne morgen.

SE BILLEDERNE FRA I NAT: HER BLIVER IRAKERNE HENTET I SANDHOLM

I Roskilde Lufthavn befinder der sig lige omkring 150 demonstranter. De er nu på vej hjem.

Til bt.dk's folk på stedet siger præst i Lyngby og talsmand for Bedsteforældre for Asyl, Leif Hansen, at det afgørende imidlertid ikke er, hvor man er, men at man er der.SE BILLEDERNE: SKUFFEDE DEMONSTRANTER I ROSKILDE

- Det vigtigste for os er at være til stede. Vi føler os ikke narret. Det vigtige er at markere sin utilfredshed, siger Leif Hansen, der mener at politiets dæk-aktion er udtryk for, at myndighederne er bange for en konfrontation.

En talsmand for foreningen Kirkeasyl oplyser til bt.dk, at der i aften vil blive afholdt et sørgeoptog fra Integrationsministeriet til Brorsons Kirke.

SE BILLEDERNE FRA I NAT: HER BLIVER IRAKERNE HENTET I SANDHOLM

I mellemtiden er 54 asylaktivitster blevet løsladt af Københavns Politi. De blev i nattens løb anholdt som en præventiv foranstaltning, da de ville protestere mod tvangshjemsendelsen af de irakiske asylansøgere, foran Brorsons Kirke på Nørrebro, hvor asylansøgerne tidligere har skjult sig.

En aktivist fortæller til Information at en patruljevogn kørte forbi Brorsons Kirke, da aktivisterne lige var mødtes. Kort efter, at de var steget på bussen, blev den stoppet af politibetjente, der beordrede chaufføren til at køre til Bellahøj Politistation.

SE BILLEDERNE: SKUFFEDE DEMONSTRANTER I ROSKILDE

Bt.dks reporter i Odense Lufthavn fortæller, at ca. 10 fredelige demonstranter er ankommet til Odense Lufthavn med bannere. Demonstranterne kommer fra Kirkeasyl i Århus.

- Vi blev ringet op i nat om at irakerne blev flyttet. Først kørte vi til Billund Lufthavn, men undervejs hørte vi gennem pressen, at de var kørt til Odense. Selvom vi vidste, at vi ikke kunne nå det, kørte vi alligevel til Odense for at vise vores utilfredshed. Det er en historisk fejltagelse, siger Stine Larsen, talskvinde for Kirkeasyl.