Preben Elkjær var målløs.

For han vidste nærmest ikke, hvad han skulle sige, da han i tirdagens Champions League-studie blev bedt om at sætte ord på, hvad han lige havde set.

En af verdens største spillere i form af Kylian Mbappé var nemlig langt fra det niveau, man forventer af ham - og det lod den danske landsholdslegende forstå i Viaplays studie.

»Ja, en kæmpe skuffelse. Jeg har virkelig, virkelig svært ved at sige noget fornuftigt om det her PSG-hold og deres spillere, for det er nu 10-11 år, vi ser det her.«

»Vi kan aldrig forstå, at de smider alt væk. Se Mbappé - hvad foregår der?,« siger Preben Elkjær og tifløjer:

»Hvis du skal være verdens bedste kan du ikke lave de her ting. Selvfølgelig har modstanderne fokus på ham, men jeg er målløs, det burde vi ikke se.«

Du kan se hele Preben Elkjærs analyse i videoen over kampen.

Tirsdagen var endnu en skuffelse for PSG, der for anden ugen i træk tabte 0-1 til Dortmund - og dermed blev sendt ud med samlet 0-2, mens Dortmund bookede billet til finalen.

I aften mødes Real Madrid og Bayern München i den sidste semifinale.

Det står 2-2 inden opgøret, som du kan følge her på Bt.dk.