Da 39-årige Goldie Hawn rendte ind i sin fremtidige livspartner Kurt Russell under indspilningerne til filmen »Swing Shift« (1984), var hun for første gang nogensinde parat til at opgivet håbet om et harmonisk familieliv.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Skilsmissen fra sin anden ægtemand Bill Hudson var et nederlag, der gav Goldie en monstrøs nedtur. På grund af det travle filmarbejde og den manglende faderfigur i dagligdagen følte Goldie, at hun fejlede som mor til Oliver og Kate. Men så dukkede Kurt op.

»Kurt er en gave fra Gud,« siger Goldie i dag.

»Og så ser han stadig fantastisk ud!!«

Men det var ikke alene udseendet, der slog Goldie bagover. Nej, det er til den dag i dag imponerer Goldie allermest er Kurts evne til at elske sine stedbørn, Oliver og Kate.

Krammer og kysser dem
Han krammer og kysser dem, som var de hans egne. Han kalder stadig sin voksne stedsøn Oliver »honey« (skat). Og selvom alle på nær deres fælles søn Wyatt er flytte hjemmefra, så rejser både stedbørn og stedfar (Kurt) tusindvis af kilometer for at dyrke sport sammen, rejse sammen eller bare »hænge ud«.

Da Kurt og Goldie mødtes, havde de begge været gift før. Og de besluttede sig hurtigt for, at ægteskabet ikke var en løsning for dem.

»Det er let at give tidspresset, pengene eller successen skylden for mine to skilsmisser. Men det virkelige problem er, at de fleste mænd altid føler sig truet af deres kone, hvis denne er mere succesfuld end dem selv.

Men sådan er Kurt ikke. For det første er hans succes selvfølgelig mindst ligeså solid som min. Men det, der skiller ham ud fra de fleste af Kurts kønsfæller, er hans ekstraordinære selvtillid.

Jeg har aldrig mødt en mand, der føler sig så godt tilpas i sin egen krop og sind.

Kurt ved, hvem han er. Og han kan give kærlighed og skabe sammenhold som ingen anden mand, jeg har kendt,« siger Goldie Hawn, der stadig er vanvittigt forelsket i sin partner efter mere end tyve år sammen.

De bor fast i Vancover, Canada, hvor deres fælles søn Wyatt spiller semi-professionel ishockey.

Høeg