Anna Stasia Nilsson ringede desperat rundt til alle, hun kendte i Kongsberg. Hun måtte vide, om de var i live.
Men én person tog ikke telefonen.
19-årige Anna Stasia Nilsson havde lige set i nyhederne, at der havde været et brutalt angreb nær Hyttegata i byen, og at flere var blevet dræbt. Hun frygtede, at en af gadens varmeste og sjoveste mennesker, Hanne Englund, var blandt ofrene.
Anna Stasia Nilsson ringede videre. Der var ingen, der kunne få fat i Hanne.
Efter en times tid fik hun det værste opkald.
»Min ven ringede tilbage og sagde, at Hanne var død. Han sagde ikke mere. Bare det,« fortæller 19-årige Anna Stasia Nilsson.
Hun lagde på.
»Jeg brød sammen på jorden og lå bare og græd,« siger hun.
»Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg lå der bare helt knust,« siger hun.
Du kan se Anna Stasia Nilssons fortælling om Hanne i videoen over artiklen.
Hanne Englund var en af de fem personer, der blev dræbt onsdag aften, da 37-årige danske Espen Andersen Bråthen gik til angreb med bue og pil og stikvåben i den lille norske by Kongsberg.
B.T. har været i Kongsberg og tale med borgere, vidner og pårørende. De står frem og fortæller om de rædselsfulde minutter, der har lammet en hel by, og de sætter ord på, hvem en af de dræbte var.
Beskrivelserne af 56-årige Hanne Englund går igen. Hun var en glad og elskelig kvinde. En kreativ og dygtig keramiker. Et socialt samlingspunkt i nabolaget.
»Man smilte altid, når man var sammen med Hanne,« siger Anna Stasia Nilsson.
Anna Stasia Nilssons bedsteforældre var nabo til Hanne i mange år, og efter 20 års bekendtskab var Hanne som »adopteret ind i familien«. Hendes bedstefar så hende som en datter, og selv så hun Hanne som en ekstra tante.
Siden barndommen har Anna Stasia Nilsson tilbragt hver sommer i Kongsberg. Hun og de andre børn løb rundt i den smalle Hyttegata og ind og ud af de små, farverige træhuse.
»Vi løb tit ind til Hanne. Det var altid sjovt at være hos hende,« siger Anna Stasia Nilsson.
Da Anna Stasia Nilsson havde fået beskeden om Hannes død, ville hun til Kongsberg med det samme. Hun bor i Oslo og går i 3.g.
Torsdag ankom hun til byen og gik ned til mindepladsen for ofrene. Hun tændte lys og lagde gule roser.
»Jeg ved, at Hanne kan lide farver. Hun var meget kreativ og sjov, så derfor valgte jeg dem,« siger hun.
Anna Stasia Nilsson husker tilbage på en aften i sommer. Til sankthans holdt Hanne stor fest i sin fine have, som ligger helt ned til elven, der løber gennem byen. De sad ved et stort langbord og drak og spiste grillmad.
»Det var sidste gang, jeg så Hanne.«
Tak for alt, du var
En anden kvinde står ved mindepladsen og stirrer lige frem og græder. Hun kendte også Hanne. Hendes 22-årige datter, Lene, var tæt veninde med den dræbte kvindes datter og er kommet meget hos dem.
»Hun var som en mor for min datter. Hun var så god en støtte,« siger Laila Laursen.
Laila Laursen sætter sig på hug ved mindepladsen og lægger et kort og to røde roser. Hun læser kortet højt:
»Hanne, mange tanker og minder om dig.
Du har været en god støtte for Lene.
Tak for alt, du var.
Lene og Laila.«
29 minutters rædsel og dødsskrig
Kongsberg er en lille by, hvor alle ved, hvem alle er. Byen er som lammet af chok. De forstår ikke, hvordan et så brutalt angreb kunne ske i deres lille, trygge by.
Angrebet startede i Coop-supermarkedet onsdag aften lidt over klokken 18, hvor gerningsmanden skød efter folk med bue og pil. Politiet rykkede ud og fik kontakt til ham klokken 18.18, men det lykkedes ham at slippe væk.
29 minutters rædsel begyndte. Ifølge politiet smed han bue og pil fra sig og løb ned i Hyttegata. Han brød ind i tilfældiges hjem og stak sine ofre ned. Nogle blev dræbt i deres hjem, og andre blev slået ihjel på åben gade.
Der var panik og skrig i gaden. B.T. har talt med et vidne, Kurt Einar Voldsleth, som så gerningsmanden stikke en af de dræbte.
»Der var en masse blod og skrig. Det var sådan et dødsskrig, som jeg aldrig har hørt før. Det var grusomt,« siger han.
Klokken 18.47 anholdt politiet gerningsmanden.
Politiet har oplyst, at de fem ofre blev dræbt med stikvåben, men typen af stikvåben er endnu ikke blevet specificeret nærmere.
Politiet oplyste i første omgang, at angrebet »fremstod som terror«, men har siden meldt ud, at det ser ud til at være funderet i psykisk sygdom.
»Hun var et helt fantastisk menneske«
Anna Stasia Nilsson er gået forbi mindepladsen i Kongsberg flere gange, siden hun ankom til byen.
»Jeg græder, hver gang jeg går forbi,« siger hun.
Hun har grædt sig selv i søvn to nætter i træk. Men det værste er tanken om, hvordan Hannes familie har det.
»Jeg tænker på hendes datter. Det er hende, jeg har mest ondt af. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan hun har det, når alle vi andre har det så skidt. Hun må have det ti gange værre end os,« siger hun.
Anna Stasia Nilssons bedstefar har hjemmet fyldt af keramik, som Hanne har lavet. Det bliver et fint minde om Hanne, synes hun.
»Vi har meget at huske hende for. Hun var et helt fantastisk menneske,« siger hun.
