»Jeg har gået i 14 år og ikke vidst, om jeg var blevet voldtaget. Jeg har ikke vidst, hvad der blev gjort ved min krop.«
Ordene kommer fra 32-årige Rikke, der for to måneder siden modtog et chokerende brev fra Statsadvokaten.
»Afgørelse i sagen om voldtægt af dig,« stod der i overskriften på brevet.
Pludselig sad hun med beviset for, at der var tale om »voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje« i hendes venindes lejlighed for 14 år siden. Ligesom hendes mavefornemmelse havde fortalt hende.
Nordjyllands Politi fandt dengang dna i lejligheden, hvor de to unge kvinder overnattede efter en bytur – men politiet havde aldrig fortalt Rikke eller hendes veninde Charlotte om fundet.
Nu viste det sig, at dna’et stammede fra morderen i en af Danmarks mest omtalte drabssager i nyere tid. Nemlig Thomas Thomsen, der er dømt for drabet på Mia Skadhauge Stevn.
»Det havde været rart at vide, at de faktisk havde gjort noget i de 14 år. Men vi har intet fået at vide,« siger Charlotte.
Men Thomas Thomsen kommer aldrig til at blive retsforfulgt for voldtægten, da sagen er blevet forældet. Kvindernes historie kommer heller ikke frem i lyset under ankesagen mod Thomas Thomsen, da landsretten i sidste øjeblik afviste dem som vidner.
Det har nu fået de to kvinder til at stå frem for at fortælle deres beretning af, hvad der skete 10. oktober 2010.
Begge kvinder er anonyme og har fået dæknavne af hensyn til sagens karakter, men B.T. er bekendt med deres identitet.
Thomas Thomsens forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, fortæller, at hendes klient nægter sig skyldig i sagen fra 2010.
Startede som en helt normal bytur
De to veninder, der dengang lige var gået ud af gymnasiet, var henholdsvis 19 og 20 år, da de 9. oktober 2010 festede i Jomfru Ane Gade.
»Det var en bytur ligesom alle andre byture dengang. Det kunne lige så godt have været en torsdag eller en fredag, for hvis vi kunne komme af sted med det, tog vi i Gaden, hvor alle vores venner også var,« fortæller Charlotte.
Rikke og Charlotte mødtes for at varme op til aftenens fest, der skulle foregå på stamstedet Spirit of America.
»Vi havde købt en flaske hvidvin, som vi delte, inden vi tog ned i Gaden. Senere købte vi en flaske Captajn Morgan rom i byen - det kørte bare derudaf. En rigtig god aften, hvor vi mødte mange af vores venner.«
»Vi var som regel i byen indtil, at de lukkede. Det var vi også den aften,« fortæller Rikke og Charlotte, der husker aftenen med de her ord:
»Vi var skide stive og i godt humør.«
Sov med åbne vinduer
Den 9. blev til den 10. oktober, da de ud på de tidlige morgentimer begav sig mod Charlottes stuelejlighed i Svendsgade kun 600 meter fra Jomfru Ane Gade.
De fortæller begge, at det tog lang tid at komme hjem, da de købte noget mad på vejen, zigzaggede og pjattede. De husker, at de gik ad Vesterbro og Reberbansgade for at komme til lejligheden. Særligt Charlotte husker, at hun undrede sig over, at der var en mand, der gik bag dem uden at overhale deres snegletempo.
Men de tænkte ikke videre over det. Oppe i lejligheden besluttede de hurtigt at gå i seng, da klokken var ved at være otte om morgenen. Det år var starten af oktober varmere end normalt, og de husker begge, at der var varmt i lejligheden. Derfor åbnede de stort set alle vinduer i den lille lejlighed og sov den nat kun i undertøj.
»Det havde vi gjort mange, mange gange før, for det var det mest almindelige i verden,« fortæller Rikke.
Vækket efter to timer
Men søvnen blev kortvarig, da de begge vågnede to timer senere af lyden af bagdøren, der blev smækket højlydt. Rikke fortæller, at hun rejste sig for at gå på toilettet, men noget føltes helt forkert.
»Jeg kan mærke, da jeg rejser mig op, at der er noget, der gør ondt ved mig. Da jeg rejser mig op, der falder mine trusser af, og da jeg bukker mig ned for at trække dem op, der kan jeg høre, at der er noget, som slår imod radiatoren.«
»Jeg rækker hånden tilbage og finder min røde pudderbørste mellem ballerne,« fortæller hun.
Selvom det var en sløret morgen på grund af de mange drinks i byen, vågnede hun op, da noget føltes forkert. Først troede Rikke, at hun var faldet i søvn oven på børsten.
Hun tog trusserne og pudderkvasten i hånden og gik ud på toilettet for at tisse.
Igen skete der noget usædvanligt, da hun satte sig på toilettet.
For her hørte hun en genstand falde ud af hendes underliv og lande i toilettet.
»Jeg tog genstanden op af kummen, hvor det slog klik og vendte sig i mit hoved. Jeg tænkte, tænk hvis der er sket noget med mig og Charlotte, for hvor ville det være sindssygt.«
I samme øjeblik rejste hun sig fra toilettet for at vaske sine hænder. I vasken lå pudderbørsten, og da hun kiggede på den, kunne hun se, at der var noget helt galt.
»Der så jeg på pudderbørsten i vasken, at der var tegn på, at den har været oppe i mig,« fortæller Rikke.
Anmeldelsen
Inde på soveværelset småsov Charlotte, men hun vågnede hurtigt, da Rikke fortalte, hvad der var sket ude på toilettet. Efterfølgende fandt de ud af, at trusserne var klippet op i siderne. De puttede de to genstande og trusserne ned i en plastikpose.
De kiggede ud af vinduet, hvor de kunne se, at et bord og stol fra baggården var skubbet hen under soveværelsesvinduet, der stod åbent. Nogenlunde samtidig fandt de en våd plet i fodenden af sengen, fortæller de, hvilket fik Rikke til at gå i sort.
Da de ikke vidste, hvad de skulle gøre, ringede de til et familiemedlem for at få hjælp. Efter kort tid blev det besluttet at anmelde sagen til Nordjyllands Politi.
Omkring en halv time senere ankom først en patrulje og efterfølgende en indsatleder til lejligheden, hvor de to kvinder husker, at de var i en choktilstand. Rikke sad i sofaen kun iført en cardigan, da de blev afhørt af to mandlige betjente. Ingen af dem erindrer det som en behagelig oplevelse.
»De grinte nærmest af os. Og de spurgte os, om det virkelig var værd at spilde tid på. Det var tydeligt, at de tænkte, at det var to unge piger, der var skamfulde over at have været intime sammen. Hvis det var tilfældet, så havde vi sagt det. Det var bare slet ikke det, der var sket,« siger Rikke.
B.T. har forelagt Nordjyllands Politi kvindernes kritik af forløbet. I en mail skriver vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi Frank Olsen:
»Det er meget beklageligt, hvis offeret for eller vidner til en alvorlig forbrydelse har oplevet, at politiet har gjort grin med dem eller på anden måde optrådt upassende over for dem. Ofrene for forbrydelser og vidner til forbrydelser skal selvsagt behandles med omsorg og respekt.«
»I den forbindelse vil vi dog, helt generelt, fremføre, at det er en efterforsknings opgave at stille afklarende spørgsmål i forhold til, hvad der konkret er foregået. Sådanne spørgsmål kan være ubehagelige, men de kan være nødvendige i forhold til politiets sporsikring og videre efterforskningsskridt. Det ændrer naturligvis ikke på, at politiet skal optræde omsorgsfuldt og respektfuldt over for borgerne – og det moment gør sig også gældende, når man stiller vanskelige spørgsmål i følsomme sager som i denne her næsten 14 år gamle sag,« skriver vicepolitiinspektøren.
Undersøgt på hospitalet
Hvordan kan det være, at I ikke vågnede, hvis der var en person inde i lejligheden?
»Den eneste årsag til, at vi ikke er vågnet, det er, at vi har været så berusede, eller vi er blevet drugget i byen, men det har vi desværre ikke bevis for. Jeg kan kun sige, at da jeg blev undersøgt på hospitalet ved otte til ni timer senere, der fik jeg målt min promille til næsten 0,4,« svarer Rikke.
Undersøgelsen foregik på hospitalet i Aalborg, hvor en retsmediciner tog skrab og kiggede nærmere på hendes krop. Rikke fortæller i dag, at der ikke var tegn på, at hun var blevet voldtaget. Men retsmedicineren skulle have sagt, at genstandene ikke var puttet frivilligt op i hendes krop.
Charlotte fortæller, at hun stadigvæk ikke ved, om hun blev udsat for noget i lejligheden den morgen. Hun blev aldrig undersøgt, hvilket hun stadigvæk undrer sig over.
»Der blev sået sådan en tvivl i mig under de afhøringer, selvom jeg ikke var i tvivl i min krop. For hvis de ikke troede på os, da vi stod med beviserne, hvordan kan det så være rigtigt, det som vi har oplevet,« fortæller Rikke.
Dna-matchet
Det fremgår af dokumenter, som B.T. har set, at Thomas Thomsen har været sigtet i sagen, efter politiet fik et match på et dna-spor, der blev fundet ved lejligheden i 2010. Det resultat kom først i efteråret 2023, efter politiet fik en bedre metode til at undersøge og sammenligne dna-spor.
Sigtelsen er i dag frafaldet, da Nordjyllands Politi og Statsadvokaten har vurderet, at han ikke kan blive dømt, da sagen er forældet.
Thomas Thomsens forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, fortæller til B.T.:
»Han har ikke yderligere at bidrage med til sagens oplysning, end det han tidligere har forklaret til politiet. Dertil er sagen forældet og påtale mod min klient er under alle omstændigheder opgivet. Jeg ser derfor ingen relevans i, at der spekuleres mere i denne sag.«
Ifølge loven bliver en sag forældet efter 10 år, hvis man maksimalt kunne have fået 10 års fængsel og forurettede er over 18 år. Thomas Thomsen blev først sigtet i denne sag 9. april 2024. Sigtelsen blev frafaldet 25. april 2024.
Rikke og Charlotte har fået at vide af politiet, at sagen nu er lukket.
»Jeg synes, at det er voldsomt forkert, at loven er skruet sådan sammen. For når en person kan blive ved med at gøre den samme åndssvage og elendige ting mod andre mennesker, så er loven bare sådan, at når forholdet er over 10 år gammelt ved seksuelle overgreb, så frafalder strafansvaret,« fortæller Rikke, og Charlotte tilføjer:
»Vi fik frataget kontrollen dengang, så fik vi muligheden for at tage den tilbage som vidner i Mia-sagen, som så blev taget fra os igen. Nu tager vi kontrollen tilbage, og fortæller om vores oplevelse på den måde, som vi mener, at den skal fortælles. Det har været vores valg.«
De to kvinder håber begge, at deres fortælling kan hjælpe andre, der har stået i samme situation, med at komme videre og stå frem enten til politiet eller af andre veje.
Rikke og Charlotte vil gerne understrege, at selvom de føler, at Nordjyllands Politi har svigtet dem i mange år, så blev de taget alvorligt og hjulpet, efter de blev kontaktet i starten af marts måned i år.