- Skal du dø, mor? Lene Juul Bruun var ved at putte sin syv-årige datter, da spørgsmålet faldt. Svaret var ikke ligetil. For lægerne havde netop opdaget en kræftsvulst i hendes ene bryst.

Den 14. marts 2008 fik Lene Juul Bruun at vide, at hun havde kræft. Den 19. marts fik hun fjernet det ene bryst. Nu er kræften væk, men de næste 10 år skal hun gå til kontrol.

- Jeg er selvfølgelig bange for, at det vender tilbage. Det er en grundlæggende angst hos alle kræftpatienter, siger Lene Juul Bruun.

Men den slanke 44-årige kvinde har taget kampen op. For hun vil vinde over kræften. »En sygeplejerske nævnte, at broccoli vist skulle være godt. Og jeg blev nysgerrig på, hvad kosten egentlig kan gøre, siger Lene Juul Bruun.

Det har fået hende til sammen med veninden Anne Hjernøe, kendt fra DR-programmet 'Annemad', at udgive kogebogen 'Sund mad mod kræft'.

Køb resten af artiklen og få opskrifter fra bogen med. Du får også guide til hvilken mad, du skal undgå, hvad du skal spise samt artiklen Drop kød og undgå kræft.




Vi elsker kød . En rød bøf, en hvidløgsmarineret lammesteg eller en hakkedreng med bløde løg. Danskerne er det folkeslag, der spiser mest kød . I gennemsnit steger og griller vi hvert år 120 kilo kød - hver.

Det er for meget.Ifølge internationale forskere fra det amerikanske kræftforskningsinstitut World Cancer Research Fund skal vi skære kraftigt ned på kødet, hvis vi vil holde os fri for kræft.

Hvert tredje danske kræfttilfælde vil i fremtiden kunne undgås, hvis vi spiser sundere, holder vægten nede, motionerer dagligt og kvitter cigaretterne, viser amerikanernes beregninger.

Hos Kræftens Bekæmpelse tilslutter man sig de amerikanske anbefalinger:

Højst 500 g ugentligt

- Det bedste råd mod kræft er at undgå rødt kød og vælge en kost, der holder dig slank. Det er en rigtig god idé at skifte kødet ud med kylling eller fisk. Fisk forebygger kræft, mens kylling hverken forebygger eller øger risikoen for kræft, men er en god måde at få proteiner på, siger Anne Tjønneland fra Kræftens bekæmpelse.

Kan du ikke undvære det røde kød, anbefaler de amerikanske forskere, at du højst spiser 500 gram om ugen.

Til gengæld bør du droppe spegepølse- og leverpostejmaden, den gode serranoskinke og bacondrysset i suppen.

For saltet kød, røget kød og kemisk forarbejdet kød er fyldt med tilsætningsstoffer som f.eks nitrit, der er kræftfremkaldende. I kogebogen 'Sund mad mod kræft' går bogens forfattere bevidst udenom både kød og mælkeprodukter.

- Det er ikke, fordi man 100 pct. skal undgå mælk og kød, men vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at lave mad uden, siger Lene Juul Bruun, der er tidligere kræftpatient.