Den russiske guvernør i regionen Belgorod, Vyacheslav Gladkov, kom meget tæt på faldende granater lørdag. 

Det skriver han på det sociale medie Telegram ifølge VG.

Angrebene skulle have fundet sted i byen Shebekino. 

'Jeg formåede at komme til byen i andet forsøg. Første gang var byen under angreb, og jeg kunne ikke engang forlade min bil. Der landede granater på vejen ved siden af,' skriver han. 

Byen skulle efter sigende have været angrebet fem gange. 

Belgorod og naboregionen Bryansk har været under angreb siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.