Opdateret klokken 13.49: Jyske Banks hjemmeside er nu oppe igen.

Jyske Bank oplever lige nu store problemer på it-fronten. 

Det fortæller en pressemedarbejder til B.T. 

»Både hjemmeside og netbank er nede, og vi kan heller ikke selv komme på internettet,« siger han. 

Sådan har situationen været i hvert fald de sidste 20 minutter, lyder meldingen. 

Man ved endnu ikke, hvad der er skyld i nedbruddet.