Streaming-tjenesten Netflix, der bl.a. står bag House of Cards og Orange is the New Black, har netop meddelt, at deres anden superhelteserie, Jessica Jones, er klar fra d. 20. november.

Netflix arbejder som bekendt på fire nye superhelte tv-serier, hvoraf den første, Daredevil, havde premiere på tjenesten d. 10. april. Derudover drejer det sig om Jessica Jones, Luke Cage og Iron Fist, der alle tildeles hver deres miniserie og som til sidst mødes i The Defenders sammen med Daredevil – altså præcis som det har været tilfældet med The Avengers.

Læs også: Fem fede gyserfilm på streaming-tjenesterne

Men når serien toner frem på skærmen senere i år, bliver det en lidt anden oplevelse end Daredevil. Det sagde medproducenten, Jeph Loeb, under årets Television Critics Association-pressekonference: “Da vi i sin tid satte os ned for at kortlægge Daredevil, var vi enige om, at det først og fremmest var en kriminalserie og dernæst en superhelteserie. En af de ting vi har snakket rigtig meget om i forbindelse med Jessica Jones er, at her er der først og fremmest tale om en psykologisk thriller og dernæst en superhelteserie.”

Hvor Vincent D’Onofrio spillede skurken i Daredevil, er det David Tennant, kendt for sin rolle som Dr. Who og ikke mindst Alec Hardy i Broadchurch (der kan sers på TV2 Play), der bliver Jessica Jones’ ærkefjende Killgrave.

Se teaser traileren til Jessica Jones lige her.

Vil du have løbende nyheder fra streaming-fronten, så giv Stream et Like på Facebook.