Så fik vi skudt årets Eurovision-uge i gang med den første semifinale, der skuffede på flere punkter.
Danmark er først med på torsdag, så spændingen er heldigvis fortsat intakt, men under aftenens show undrede jeg mig først og fremmest over selve åbningen, der nok ikke fik mange nye fans ind i folden.
Eurovision er i år tilbage i Sverige, der ofte får æren for at være verdens bedste Eurovision-land.
Sverige har også en stærk pophistorie, men den valgte de så sjovt nok ikke at åbne med i år.
Underligt valgte de i stedet at starte den første semifinale med tre tidligere Eurovision-deltagere fra blandt andet Cypern?!
Målgruppen sad måske og klappede i takt, men for alle os, der kun følger med én gang om året, virkede det lidt som en 'random' intro, hvor det eksempelvis havde virket stærkere at lade den regerende mester Loreen åbne ballet.
Og der var flere ting, der undrede.
Hvorfor skulle Johnny Logan støves af igen som pausefyld? Var der virkelig ikke nogle store svenske musiknavne, der kunne i aften?
Og hvorfor skulle de forhåndskvalificerede lande, Tyskland, Sverige og England nu også have ekstra sendetid?
Eurovision er i forvejen et maraton-shows med to indledende semifinaler.
Nu forsøger man så tilsyneladende at trække flere seere til truget ved at give de fem betalende lande en ekstra ligegyldig optræden inden finalen - kun for at strække programmet yderligere.
Jeg synes også, det er en uskik at Australien stadig får lov at være med i en europæisk musikkonkurrence, ligesom at det er noget rod, at Sverige blandt andet kan repræsenteres af to nordmænd.
Danmark kan jo heller ikke bare ringe til Erling Haaland, hvis de mangler en angriber til EM! Lad nu være med at blande tingene for faen!
Men okay, okay, der var heldigvis også en masse underholdende og vanvittige (Jeg kigger på dig Irland) indslag i den første semifinale - og de svenske værter skal samtidig have ros for at have skabt et virkelig flot og imponerende rum i Malmø Arena.
Der var fuld smæk på de forskellige sceneshows, og det så fedt ud, når kameraet zoomede væk fra værterne, så man kunne se de futuristiske svævende firkanter under loftet.
Musikalsk var det også imponerende, at Ukraine igen-igen leverer så stærkt trods krig derhjemme, ligesom Finland igen i år kommer med en herlig fuckfinger til alle de selvhøjtidelige ballader, der som altid også præger et Eurovision-felt.
Til sidst skete der også noget magisk, da Kroatien pludselig indtog scenen.
Da jeg for nogle dage siden første gang hørte deres rockede brag tænkte jeg, at det virkede lidt overvurderet og blot som en kopi af Finlands 'Cha Cha Cha' fra sidste år, men da de serverede det live, var det svært ikke at blive revet med.
Det var ikke en Eurovision-semifinale til historiebøgerne og på den måde lidt skuffende, når man tænker på Sveriges grandprix-renomé, men de har heldigvis både torsdag og lørdag til at komme stærkt igen.
Her kan du læse B.T.s liveblog fra første semifinale, hvor du kan se hvilke ti lande, der gik videre til lørdagens finale.
