Hvis nogen for fem år siden havde foreslået Mads Broe Andersen, at han en dag skulle deltage i Det Danske Melodi Grand Prix, havde han formentligt grinet voldsomt ad dem.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det var ikke lige Grand Prix-drømme, der fyldte den unge københavners sind i gymnasietiden. Dengang spillede han trommer. Det var, som han selv siger:

»Det mest rå, man kunne gøre«, og faktisk anede Mads Broe Andersen ikke, at han kunne synge før slutningen af gymnasietiden. Men det fandt han ud af - vel at mærke ved en ren tilfældighed.

»Egentlig spillede jeg jo trommer i et band, da jeg gik i gymnasiet. En dag havde jeg taget en kammerat med, som gerne ville med i bandet.
Tag en lytter

I disse dage tæller B.T. ned til Melodi Grand Prix 2002.

Som noget nyt kan du høre en lille smagsprøve på de ti grand prix-sange på www.dr.dk/grandprix

. De næste 24 timer er det Mads Broe Andersens »Aldrig min igen«.



Det viste sig dog hurtigt, at han var meget bedre til at spille trommer, end mig - og så blev jeg faktisk fyret fra mit eget band,« griner Mads Broe Andersen, som derfor var nødt til at søge andre sider af sit musikalske talent, og her opdagede han, at han kunne synge.

Det fandt de danske seere også ud af, da Mads Broe Andersen stillede op i »Stjerne for en aften« sidste år, hvor han fik en andenplads i den indledende runde.

På lørdag gør Mads Broe Andersen så endnu en gang brug af sit forholdsvis nyopdagede sangtalent, når han debuterer i årets Melodi Grand Prix med »Aldrig min igen«. »En fremadrettet popsjæler,« kalder Mads Broe Andersen sangen.

»Det er ikke en typisk Grand Prix sang a la Anders Frandsen. Det er mere en fremadrettet popsjæler, som jeg også tror har et liv uden for grand prixet,« siger Mads Broe Andersen, som erkender, at han rider med på den kæmpe popularitetsbølge, som Melodi Grand Prixet oplever i disse år.

»For fem år siden havde jeg ikke sagt ja til at at synge i et Melodi Grand Prix, men det er jo blevet meget mere legitimt i dag. Førhen var man enten til det ene eller det andet, men heldigvis er det jo helt anderledes i dag.

Man stemples ikke nødvendigvis som en kunstner med et rejehop, der kun gør det i grand prix, hvis man stiller op i dag. Det er blevet en konkurrence, hvor der er plads til meget forskellig popmusik,« siger Mads Broe Andersen, som kalder stilen i sin grand prix-sang »en slags Eurythmics møder Travis«.

Det lyder interessant? Ja, det er melankolsk pop, uden at det bliver alt for sørgeligt,« siger grand prix-debutanten og tilføjer, at han i bund og grund er en glad dreng, der drømmer om at udgive en plade med glade sange.

Den er hans faste sangskriver gennem fem år, Nanna Kalinka Bjerre, med på. Det er også hende, der har skrevet »Aldrig min igen«. Sammen har de gennem længere tid arbejdet på at skrive materiale nok til at udgive en plade, hvis chancen byder sig.

»Vi passer godt til hinanden og svinger godt musikalsk. Det kunne være vildt fedt, hvis grand prixet kunne bane vejen for en pladekontrakt,« siger Mads Broe Andersen.

»Og måske lykkes det for den 26-årige lærerstuderende københavner. Han har i hvert fald statistikken med sig. For de seneste års grand prix-vindere Jørgen Olsen og Søren Poppe fra Rollo & King er som bekendt også folkeskolelærere. »Ja, der hviler jo lidt af et pres på mig der,« griner Mads Broe Andersen og fortsætter:

Melodi nr. 8

Mads Broe Andersen: Han kalder sin sang for en fremadrettet popsjæler, som ikke er typisk grand prix-stil. Favorit grand prix-sang: Video Video med Brix Favorit MGP-oplevelse: »Da må jeg være et svar skyldigt. Jeg har ikke rigtigt nogen.«



»Selvom det lader til at være en god ting at være læreruddannet, hvis man skal opnå stor succes i grand prix-sammenhæng, så er jeg dog mere end villig til at tage orlov på min læreruddannelse, hvis jeg vinder Melodi Grand Prixet. Det er musikken, jeg brænder for, og den skal have en chance,« slutter Mads Broe Andersen.