»Der måtte vi simpelthen rykke, for det kunne vi ikke overskue.«
Rasmus Seebach har i år 15-års-jubilæum som popsanger. I år er han tilbage på en ny stor sommerturné og i den anledning fortæller han her om sine bedste og værste oplevelser på landevejen. Blandt andet om en ildelugtende overraskelse i Kina.
Bedste koncert …
»Det er ikke bare, fordi vi sidder her (På Jelling Musikfestival, red.), men det giver mig altid en fed vibe. Det er et af de steder, hvor jeg fik mit første kick af at stå på en kæmpe scene. Jeg kan huske Nephew også skulle spille dengang, og det var eddermame stort, tænkte jeg.«
»Jeg har også et fem meter stort billede hængende derhjemme af første gang, jeg spillede på Smukfest. Der var måske 30.000 mennesker. Det var rimelig sindssygt.«
Værste koncert …
»Der var et år, hvor jeg kom op af scenegulvet med en lift siddende ved mit klaver. Under en af koncerterne – jeg tror, det var på Falster – duede liften ikke. Mit hoved stak kun lige op, og folk må have tænkt, at det var et underligt show. Helt Gollum-agtig kravlede jeg op og fortsatte uden klaveret. Det var ret ynkeligt.«
Bedste tourbus …
»Det er den, jeg har haft i lang tid. Den er forholdsvis tacky med stor tv-skærm, champagneholder og lys, der kan ændres til lummer belysning. Den er ret corny.«
Værste tourbus …
»Det var dem, man kørte rundt i helt i starten. Dengang lejede man en tung Fiat Ducato, hvor man skulle sidde helt oprejst omme bag i. Der havde man det rimelig dårligt.«
Bedste hotelværelse …
»Enten Munkebjerg Hotel ved Vejle, som vi har boet på de seneste par dage (Rasmus Seebach understreger med et grin, at han ikke er sponsoreret) eller Brundby rockhotel på Samsø. De er altid rigtig søde ved os, når vi kommer. Hvis de er gået i seng, sætter man for eksempel bare et kryds, når man tager noget fra baren. Det er så sødt.«
Værste hotelværelse …
»Da vi spillede i Kina for mange år siden, måtte vi skifte hotel, fordi der simpelthen stank sindssygt meget af toilet.«
Du mener 'det stank af lort'?
»Haha, ja simpelthen. Der måtte vi simpelthen rykke, for det kunne vi ikke overskue.«
Bedste sang at spille under koncerter …
»Lige for tiden har jeg optur over at spille 'Mord på dansegulvet', fordi det bare er skidesjovt at spille ny musik. Nu har vi spillet den tre gange, og det er sindssygt sjovt og fedt at se, hvor mange der allerede kender teksten og vide, at der stadig er nogen, der lytter med derude.«
Værste sang at spille under koncerter …
»Der er ikke nogen. Man bliver jo smittet af folks glæde. Det kan godt være, at jeg har noget med et enkelt nummer, men så snart jeg ser bare én stå og føle det, fordi det måske lige præcis er det, de har glædet sig til at høre, så er det jo bare en kæmpe ære.«
Bedste backstagerum …
»Det er her i Jelling (Hvor Rasmus Seebach og hans hold er indkvarteret i et hus, red.). Det kan også sagtens være godt i en skurvogn, men der kan det hele stå og runge på grund af en bas fra en af scenerne. Her er der møbler, og det føles bare hyggeligt og hjemligt.«
Værste backstagerum …
»I starten, da vi spillede klubjobs og var rundt på diskoteker, kunne backstage jo tit godt være et kontor eller et køkken, hvor der bare stod en ramme cultshaker. Men igen, når man tænker tilbage på det, kan jeg måske godt se charmen i det.«
Bedste ting at have fået kastet op på scenen fra publikum …
»Jeg fik engang en enorm flot perleplade, som forestiller et billede af mig og min far. Det har jeg stadig derhjemme.«
Værste ting at have fået kastet op på scenen fra publikum …
»Haha, jeg synes, jeg har været meget forskånet og ikke fået så mange fadøl i nakken. Jeg fik engang et par helt vildt store trusser, men det var jo egentlig bare ret sjovt. Generelt er folk bare dejlige, når vi er ude og spille. Jeg er en heldig mand.«