Fundet i sin lejlighed: Kendt bodybuilder er død


Et chokerende dødsfald har rystet bodybuilderverdenen.
Det skriver den tyske avis Westdeutsche Allgemeine Zeitung.
Det drejer sig om den tyske bodybuilder Kevin Gebhardt, som for nylig er fundet død i sin lejlighed – han blev blot 31 år gammel.
Den tyske avis skriver, at dødsårsagen endnu er ukendt, men kalder dødsfaldet 'totalt uventet'.
På Instagram har den professionelle bodybuilder Kevin Gebhardt delt flere billeder fra sin karriere, men senest var det den 26. april, hvor han fortalte sin følgere om en operation i knæet.
Nyheden om det pludselige dødsfald ryster ifølge den tyske avis det miljø, Gebhardt færdedes i, ligesom fremtrædende personer har sendt sine kondolencer på de sociale medier.
»Hvil i fred,« lyder det blandt andet fra superstjernen Regan Grimes, mens også Milos Sarcev – der er en profileret træner – ifølge Dagbladet skriver:
»Jeg har kendt Kevin siden hans amatørdage i 2018. Han var en utrolig venlig person, der var meget lidenskabeligt optaget af bodybuilding og han arbejdede utroligt hårdt.«
Gebhardt nåede i sin karriere at vinde titlen ved EVLS Prague Qualifiers og endte desuden i top ti i flere internationale konkurrencer.
Han var desuden medaljetager ved ungdoms-VM.