Mindre skærmtid og kortere brusebade kan give besparelser på el- og vandregningen. 

Det virker måske som helt almindelig viden. Men ikke desto mindre er rådene en del af en kampagne målrettet unge, som Energistyrelsen har postet over en halv million kroner i. 

En ekspert efterlyser et klart og målbart mål for kampagnen, og han kalder rådene for »fine« i bedste fald og i værste fald »støj for offentlige midler«.

»Rådene er noget, de fleste allerede ved i forvejen,« siger Pelle Guldborg Hansen, som er lektor på RUC og ekspert i nudging og adfærdsvidenskab.

Til B.T. fortæller Energistyrelsen, at kampagnen har genereret omtrent 393 besøg på hjemmesiden med sparetip. Tallet dækker over dem, der har accepteret cookies og altså har accepteret at blive registreret. 

Trafikken toppede den 26. november, hvor 36 personer fandt vej ind på kampagnens hjemmeside. 

Kampagnen består af i alt ni videoannoncer på sociale medier med forskellige sparetip, og den har kostet i alt 540.000 kroner. 

Der er brugt 265.000 kroner på at lave annoncerne, mens de resterende 275.000 kroner er brugt på at få annoncerne spredt hos Facebook og Instagram, hvor de har fået 800.000 visninger.

Og der er altså ikke nogen stor tilstrømning til hjemmesiden, som man ellers har linket til i annoncerne på sociale medier. 

»Hvis man har lavet 800.000 visninger, så er det næsten imponerende, at der ikke er flere visninger på hjemmesiden,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Han mener bestemt ikke, at der er noget banebrydende ved kampagnen.

Kampagnen indeholder råd om, at man kan spare penge ved at spille computer, når strømmen er billigst, og at man kan spare på vandet, hvis man kun vasker håret, når det trænger. 

Energistyrelsens kommunikationschef, Thomas Lungholt, fortæller, at stor trafik på siden ikke har været et selvstændigt mål med kampagnen. 

»Formålet med vores kampagne har været at nå ud, hvor de unge er, og derfor er vi tilfredse med, at annoncerne er blevet set af mere end 800.000. Det har ikke været vigtigt for os at få flest mulige besøg på SparEnergi.dk,« siger Thomas Lungholt. 

Men den forklaring køber lektor Pelle Guldborg Hansen ikke: 

»Man bliver nødt til at sætte nogle mål for de her kampagner. Helt generelt er der et problem med kampagner, der sættes i søen, ikke for at opnå noget, men for at vise, at man har gjort noget,« siger Pelle Guldborg Hansen og fortsætter:

»Hvis målet har været, at folk skal holde sig langt væk fra hjemmesiden, er det jo lykkes.« 

Ifølge Energistyrelsen havde kampagnen med sine ni annoncer til formål at hjælpe unge danskere med at spare på energien.

De ni annoncer havde med hvert sit spareråd et link til SparEnergi.dk. Pelle Guldborg Hansen mener ikke, at det er nogen succeshistorie, at annoncerne er set 800.000 gange.

»De har jo betalt for visningerne. Det siger intet om annoncernes kvalitet. Bare fordi annoncen har 800.000 visninger, betyder det jo ikke, at folk rent faktisk har set og læst annoncen,« siger han og fortsætter: 

»I min verden kan man ikke bruge det her til noget. Man skal helst ville opnå noget med en kampagne,« siger Pelle Guldborg Hansen.

»Spørgsmålet er, hvad vil man med kampagnen. Ellers er det bare støj for en halv million offentlige kroner.« 

Lyt til B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen' med Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon.