Statsminister Mette Frederiksen har løbende i sin statsministertid fået hård kritik for at være mere end almindeligt dårlig til at indrømme egne fejl. 

Men nu er der indrømmelser på bordet fra statsministeren på talerstolen til Folketingets afslutningsdebat. 

Statministeren er nemlig kommet til at falde i Instagram-fælden, og derved tro, at det skulle være en større tendens i samfundet, at danskerne drømmer om at vælge arbejdet fra. 

»Jeg forsøgte at gå op imod den italesættelse, jeg synes, der findes i nogle kredse.Hvor man taler det at arbejde ned. Bruger udtryk som ’hamsterhjul’. Og giver indtryk af, at vores arbejdsliv altid skal være spændende og udviklende. For den enkelte,« lød det fra Mette Frederiksen før indrømmelsen faldt: 

»Men i virkeligheden begik jeg en fejl. Jeg blev fanget ind i Instagram og fortællingerne om nogle få, der helt vælger arbejdslivet fra. For det er jo ikke det generelle billede,« sagde Mette Frederiksen. 

Statsministerens udtaler om danskernes forhold til arbejde har skabt stor debat det seneste år. 

I marts sagde Mette Frederiksen til en konference på Christiansborg, at »samlebåndene kører i Rusland 24/7«, mens den europæiske diskussion mest går på at ville arbejde mindre. 

Det var et problem, lød det dengang fra statsministeren. 

»Der noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret. Russerne går ikke hjem. De fortsætter, sagde hun før hun tilføjede: 

»Og så er jeg ikke sikker på, at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet.« 

To måneder senere, på arbejdernes internationale kampdag 1. maj, lød det så fra Mette Frederiksen, at hun aldrig havde sagt, at der var nogle problemer med danskernes arbejdsmoral. 

»Nogle gange når man deltager meget i den offentlige debat, så er der ting, der bliver taget ud af kontekst. Jeg har aldrig sagt, at danskerne skal blive ved samlebåndet efter klokken 16,« lød det. 

Igen i dag gentager Mette Frederiksen så, at dem, der havde tolket hendes udsagn i retning af, at der skulle være nogle former for problemer med danskernes arbejdsmoral, tager fejl. 

»Måske ramte jeg bolden skævt. Eller blev misforstået. Måske begge dele. I hvert fald blev det oversat til, at danskerne skal arbejde mere. Og det beder hverken regeringen eller jeg om,« sagde Mette Frederiksen. 

Hun siger samtidig, at hun undervurderede modstanden mod at afskaffe store bededag. 

Podcast

TV 2-chef håber på meget pænt julekort fra Kongehuset - med Jacob Kwon

Om få uger sparkes EM i fodbold i gang. Og her i programmet kan vi selvfølgelig ikke komme uden om storskærmsgate. Til vores held er dagens gæstemedvært meget oplagt at tage dén diskussion med. Og så dykker vi ned i den måske mest hypede podcast i disse uger; Ruths Hus. En anmeldelse fra Politiken har givet den en hård medfart, og kalder den for "ni timers karaktermord forklædt som journalistik". Og netop dét at dokumentarer - på lyd såvel som på tv - i disse år synes, at gå en kæmpe bue uden om enhver form for tvivl, er hvad dokumentarist Thomas Stokholm skal arbejde med det næste stykke tid. Den netop optagede fellow i Constructive Institute på Aarhus Universitet gæster studiet, inden vi vender snuden mod TV 2s marathonsending af Royal Run. For var 12 timers ukritisk livetransmission lige lovlig meget reklame for Kongens popularitetsstunt? Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Jacob Kwon, nyheds- og souschef, TV2 Gæster: Mogens Jensen, kulturordfører (S) Nils Thorsen, journalist og anmelder på Politiken Thomas Stokholm, journalist og dokumentarist Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver Tilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Kasper Riising og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne