Danmark og Canada er i dialog omkring suveræniteten over Hans Ø, men der er endnu ikke indgået en aftale, siger udenrigsministeren.
Der er endnu et stykke vej til en aftale om Hans Ø mellem Danmark og Canada. Det fastslår udenrigsminister Villy Søvndal (SF), efter at den canadiske avis The National Post har rapporteret, at en aftale om at dele den lille klippeø i to lige store dele skulle være på trapperne.
Søvndal bekræfter i en mail til Berlingske Nyhedsbureau, at regeringen er i »en god dialog med Canada om Hans Ø«, men at der endnu ikke foreligger en konkret aftale.
- Der er ikke indgået nogen aftale på nuværende tidspunkt, men dialogen forløber særdeles konstruktivt, og jeg ser frem til selv at drøfte spørgsmålet med min canadiske kollega (udenrigsminister John Baird, red.) i forbindelse med et kommende besøg i Canada, siger Villy Søvndal.
- Vores tilgang til grænsedragningsproblematikken ligger i naturlig forlængelse af vores arktiske strategi, der fastslår den betydning, som vi tillægger Arktis. Men som også meget klart slår fast, at vores tilgang er et tæt samarbejde i Arktis på basis af folkeretten, siger han.
Striden om den golde og ubeboede ø, der ikke fylder mere end 1,3 kvadratkilometer, har stået på siden 1973. Den har blandt andet blokeret for økonomisk og miljømæssig udvikling i området, hvor der er store geopolitiske interesser på spil.
I de knap 40 år, som den relativt fredelige konflikt har varet, har Danmark og Canada flere gange gjort krav på øen ved at hejse nationalflag.
Særligt i Canada har Hans Ø haft stor indenrigspolitisk betydning, og ifølge The National Post troppede canadiske demonstranter i 2004 op foran et dansk konsulat i Canada og proklamerede, at »We eat Danish for breakfast« - et ordspil over dansk wienerbrød - som en kommentar til uenighederne omkring Hans Ø. Derudover viser en undersøgelse ifølge avisen, at 42 procent af canadierne vil have deres regering til at stå fast på, at Hans Ø tilhører Canada - i forhold til fem procent af danskerne.
Den dansk-canadiske strid er i høj grad også en kamp om de naturressourcer - eksempelvis olie og gas - som begge lande håber på, gemmer sig i undergrunden. Samtidig ventes skibstrafikken til området at stige i takt med, at den globale opvarmning gør det mere fremkommeligt.
