Begrænset optimisme for det danske aktiemarked efter storbank spår kæmpe fald på de europæiske markeder. Mindre afkast, men ingen nedtur, vurderer analytikere.

Trods spådomme om alvorlige kursfald på de europæiske markeder, så behøver de danske investorer ikke løbende skrigende bort. Det seneste fald på Københavns Fondsbørs og andre europæiske børser er kun en naturlig udvikling efter mange måneders eksplosiv vækst, mener chefanalytiker Brian Børsting fra LD Markets.

- Vi tror fortsat på et fornuftigt afkast. Man skal gøre sig klart, at det danske marked er steget med 12 til 13 procent siden midten af marts i år, og så er det kun naturligt, at der kommer et tilbageslag eller en korrektion, siger han til Ritzau.

En af verdens største børsmæglere, Morgan Stanley, advarer investorerne, om at det europæiske aktiemarked vil falde med 14 procent det næste halve år - muligvis langt mere. Det skriver dagbladet Børsen torsdag.

/ritzau/