Der er endnu længere vej for kvinderne til en formandspost. 38 kvinder er havnet i formandssædet, mens mænd er løbet med hele 145 formandsposter.
Råd, nævn og kommissioner er en mandeverden. I løbet af sine fire år har regeringen udnævnt 2.403 medlemmer til 183 nye råd, nævn, kommissioner og udvalg, men kun hver tredje, eller 805, er kvinde.Det viser en kortlægning, som analyseinstituttet Epinion har lavet for fagforbundet 3F. Det skriver Politiken onsdag.
Der er endnu længere vej for kvinderne til en formandspost. 38 kvinder er havnet i formandssædet, mens mænd er løbet med hele 145 formandsposter.
- Det er et udtryk for, at vi har en regering, som ikke har øje for kvindernes kvalifikationer. Det er tankevækkende, at regeringen ikke
går bredere ud. Der er masser af veluddannede kvinder, som man også kunne trække på, siger næstformand Jane Korczak, 3F.
Social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) fremhæver, at i
de råd og nævn, som hun selv har ansvaret for, er 60 procent kvinder.
- Der er et par ministre, som skal være mere opmærksomme på udvælgelsen. Det spiller en rolle at have alle mulige kandidater med i overvejelserne. Det er så nemt at blive i vanetænkningen og udpege mænd, som vi plejer, siger Eva Kjer Hansen til Politiken.
Den skæve kønsfordeling findes på trods af, at der til en stribe af statslige råd og nævn er lovkrav om at indstille både mænd og kvinder. En ny lov er på vej, så reglerne også skal gælde for de nævn og råd, som kommunalbestyrelser og regionsråd nedsætter.
Trafikministeren, skatteministeren, statsministeren og kulturministeren er blandt de ministre, som er dårlige til at finde
kvinder.
