Snedige indbrudstyve har systematisk brudt ind hos flere verdensstjerner i Hollywood.

Det er kommet frem, efter navne som Orlando Bloom, Lindsay Lohan, Paris Hilton og Rachel Bilson er mødt op til hemmelige retsmøder hen over sommeren.

De mange indbrud stod på mellem oktober 2008 og august 2009, det skriver nyhedsbureauet AP.

Politiet har i længere tid mistænkt en række unge, der til sammen udgør banden "Bling Ring". Den ene har allerede indrømmet og afsonet sin straf. De fem andre venter nu på, at alle stjerner har afgivet vidneforklaring. Den 20 september begynder retssagen.

De mange indbrud har påvirket flere af Hollywood berømthederne.

- Da jeg kom tilbage til huset, følte jeg mig så ukomfortable, at jeg bogstaveligtalt pakkede det, jeg kunne, har Lindsay Lohan sagt. Hun kunne ikke holde ud af bo i huset efterfølgende, da hun bl.a. så mørke fingeraftryk på væggene.

OC-stjerner Rachel Bilson fik bl.a. stjålet sin mors forlovelsesring.

- Det tog et stykke tid, før jeg kunne føle mig ordentlig tilpas i huset igen. Jeg kunne ikke sove i mit soveværelse i næsten en måned, siger hun.

Orlando Bloom samlede tab lyder på omkring en halv mio. dollar, hvilket er omkring 3 mio. danske kr. Tyvene løb med hovedsageligt tøj og sko, hvilket også gik ud over Blooms kæreste Miranda Kerrs.

Hos Paris Hilton gik det også ud over hendes klædeskab, ligesom hun fik frastjålet en række nøgenbilleder.