'Brudepiger'er brutal og hårdt tiltrængt pigehumor.

Hvis du tror, at amerikansk pigehumor kun pusse-nusse-hygge ala Kate Hudson og Sandra Bullock, så tager du grundigt fejl. Den hylende sjove ’Brudepiger’ vil overbevise dig.

I begyndelsen er historien om de to snart midaldrende bedste-veninder Annie og Lillian måske mere tåkrummende pinlig end lige ud ad landevejen morsom.

Men meningen og forløsningen følger snart.

Filmen vil med garanti sende dig ud på gaden med smil på læben og grine-tårer på kinderne.

Stort bryllup

Godt oppe i 30erne skal Lillian (Maya Rudolps) giftes med en mand af umanérlig rig familie. Annie (Kirsten Wiig) er selvfølgelig glad på venindens vegne.

Og trods sine yderst begrænsede midler er hun også glad for at få jobbet som 'maid of honor' - den ’ansvarshavende’ brudepige.

I USA betyder den rolle, at man også er ansvarlig for diverse arrangementer før den store fest - inklusive den vigtige polterabend.

Og her opstår problemet.

Konkurrence

Takket være sin nye overklasse-omgangskreds har Lillian nemlig fået en ny potentiel bedste-veninde. Og hun (Helen) vil gøre alt for at sparke barndomsveninden Annie af pinden.

Annies liv går rigtig skidt, og kampen om brudepige-æren får det hele til at falde fra hinanden.

Filmens overraskende ærlige udlægning af sammenbruddet giver den lykkelige slutning en varm, ekstra dimension.

'Brudepiger'
USA, 2011
Premiere: overalt