Den konstituerede administrerende direktør i DSB, Klaus Pedersen, har opsagt sit job.

Posten som direktør for DSB bliver en kort fornøjelse for Klaus Pedersen.

På en pressemøde torsdag har DSB, at han har sagt sin stilling op. Han fortsætter dog frem til efteråret.



Klaus Pedersen har besat stillingen som konstitueret direktør, siden forgængeren, Søren Eriksen, blev fyret på gråt papir den 17. marts på grund af rod i regnskaberne mellem DSB og datterselskabet DSBFirst.





Ifølge en foreløbig rapport fra revisionsfirmaet KPMG blev det påpeget for Søren Eriksen i september sidste år, at der var problemer i forholdet mellem DSB og DSBFirst.



Søren Eriksen fik det oplyst som bestyrelsesformand i datterselskabet, men gav ikke oplysningerne videre til sin egen bestyrelse i DSB. Det kostede ham jobbet.



På et pressemøde torsdag har DSB meddelt, at selskabet sætter 725 millioner kroner af til at rydde op i efter de økonomiske problemer.





/ritzau/