4. april det er præcis 50 år siden, at den sorte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King blev snigmyrdet. Med hans død døde også dét håb, han havde indgydt i USAs afroamerikanske befolkning
Han var klar til at gå ud til middag. Smækkede døren til værelse 306 bag sig, tændte en cigaret og trådte ud på altanen. »Spil ‘Take My Hand, Precious’ i aften,« bad han saxofonisten. Det var hans yndlingsnummer. »Spil den smukt og inderligt,« tilføjede han. Klokken var 18.
Skuddet - der kom fra bygningen overfor - var så kraftigt, at det flåede hans slips af. Hans krop væltede bagover som af et usynligt knockout, blodet flød ud. Klokken var 18.01. Én time senere blev en af historiens største borgerrettighedsforkæmpere, Martin Luther King, erklæret død.
»Hver gang jeg tænker på det, er det som at pille skorpen af et sår,« siger aktivist og prædikant Jesse Jackson til The Guardian om de billeder på nethinden, der efter fem årtier stadig står alt for levende for ham. Fra dagen, hvor hans mentor blev snigmyrdet for øjnene af ham.
»Det er smertefuldt at tænke på, at et kærligt menneske dræbes af had, at en fredselskende mand dræbes af vold, at et omsorgsfuldt menneske dræbes af ligegyldighed,« siger den i dag 76-årige Jesse Jackson videre til avisen om dén dag for præcis 50 år siden, hvor håbet om en bedre og retfærdig verden for en tid brutalt blev skudt sønder og sammen. Hvor de sortes drøm blev pløkket ned af den hvide racist James Earl Ray.
I dag kan det måske være svært at forstå, hvordan så meget håb kunne hvile på én mands skuldre. Men Martin Luther King var ikke en hvilken som helst mand.
Født og opvokset i Sydstaterne, var han som barn og ung vokset op med undertrykkelsen af de sorte befolkning. Og da han i 1954 - 25 år gammel - som nyudnævnt baptistpræst slog sig ned i Montgomery, Alabama, besluttede han - inspireret af Gandhis ikke-voldelige filosofi og sin egen kristne baggrund - at træde ind i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, hvor han med sine talegaver og karismatiske væsen snart blev frontfigur.
Sin egentlige debut fik han året efter, hvor den 42-årig aktivist Rosa Parks nægtede at give sit sæde i bussen til en hvid passager, hvilket var en lovovertrædelse.
Da hun blev arresteret, opfordrede Martin Luther King sammen med den lokale borgerrettighedsafdeling til en boykot af busselskabet, som varede i over ét år og mundede ud i, at raceadskillelse i byens busser blev ophævet.
Med den første store sejr i hus, fortsatte Martin Luther King en nærmest utrættelig kamp for sit folk. For retten til at leve et værdigt liv. Og han satte sit eget på spil i kampen.
Døden fulgte i hælene på ham, hvor end han rejste hen i landet. Den hvide mands ufortyndede vrede kom uhyggeligt tæt på igen og igen.
Og da præsident John F. Kennedy blev snigmyrdet i 1963, sagde Martin Luther King ifølge BBC med sorg i stemmen til sin hustru Coretta: “Dét bliver også min skæbne. Det er en syg verden, vi lever i.”
Få måneder forinden havde han foran mere end 250.000 mennesker holdt sin berømte og historiske ale foran Lincoln-monumentet i Washington. Den 17 minutter lange ‘I have a dream’ tale, som det efterfølgende år medvirkede til, at borgerretsloven blev vedtaget.
Vejen til et ligeværdigt samfund, hvor sorte havde samme rettigheder sin hvide, var stadig lang. Og tung. Modstanden mod Martin Luther King og hans ikke voldelige metoder voksede også blandt mere radikaliserede sorte grupper. Det sled på kræfterne. Men han gav ikke op.
Dét var derfor, at han sammen med bl.a. Jesse Jackson den 3. april 1968 befandt sig i Memphis, hvor byens hovedsageligt sorte skraldemænd var gået i strejke i kampen for bedre sikkerhed og ligeløn.
»Jeg har set fremtiden, men jeg er ikke en del af den,« sagde Martin Luther King bl.a. i dét, der skulle blive hans sidste tale.
De ord - og andre dele af talen - er gennem årene af mange blevet tolket som, at han forudså sin egen død.
Det tror Jesse Jackson ikke på.
»Han nægtede at give efter for frygt. Han nægtede at stoppe sin mission ud fra frygt. For alt, hvad han gjorde, udsprang af mod,« siger Jesse Jackson til The Guardian.
4. april 1968 blev han snigmyrdet.
»Han havde gjort så meget for at gøre USA til et bedre land. Bygget broer, ofret sit levebrød, ofret sit liv. Den dag i dag er han en universel referenceramme for at opnå sociale forandringer og retfærdighed uden vold.«
--------------------
MYTEN OM MORDET PÅ MARTIN LUTHER KING
Det var den 40-årige James Earl Ray, der efter måneders jagt blev pågrebet og anklaget for mordet for Martin Luther King. Efter måneders afhøring tilstod han, trak få dage senere tilståelsen tilbage, men stod - efter rådgivning fra sin advokat - ved sin tilståelse. Dermed undgik han en retssag og med den en mulig dødsstraf. I stedet blev han idømt 99 års fængsel.
Vedvarende konspirationsteorier om sammensværgelser - som Martin Luther Kings egen familie selv hæder til - førte i 1999 til, at Kings familie fik medhold ved et civilt søgsmål. Men USAs justitsministerium nedskød det efterfølgende år afgørelsen og nægtede at genåbne sagen, med mindre nye væsentlige beviser dukkede op.
James Earl Ray døde i 1998 uden at få sin sag genoptaget.
