Det var en tydeligt stolt dronning Margrethe, der onsdag var mødt op i Tivoli.

Dronningen har nemlig stået bag Pantomimeteaterets nye påfugletæppe, der onsdag formiddag blev afsløret.

»Det er jeg meget, meget rørt over og meget glad for – og lidt stolt også,« fortalte en storsmilende dronning Margrethe efterfølgende om opgaven til den fremmødte presse.

Begejstringen var allerede tydelig, da dronning Margrethe blev vist ud fra omme bag scenen.

Dronning Margrethe har designet det 32 kvadratmeter store påfugletæppe til Pantomimeteateret i Tivoli, som onsdag formiddag blev afsløret i anledningen af teaterets 150 års jubilæum. Her viste det sig, at dronningen havde ændret radikalt på det klassiske scenetæppes farver.
Dronning Margrethe har designet det 32 kvadratmeter store påfugletæppe til Pantomimeteateret i Tivoli, som onsdag formiddag blev afsløret i anledningen af teaterets 150 års jubilæum. Her viste det sig, at dronningen havde ændret radikalt på det klassiske scenetæppes farver. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Herfra tog hun til stor jubel plads blandt de mere end 100 tidligere medarbejdere, der var mødt op for at se dronningens nydesignede påfugletæppe blive afsløret.

Først holdt Tivolis direktør en kort tale, hvor hun ikke mindst takkede dronning Margrethe for sit arbejde, og dernæst var det Tivolis egen Pjerrot, der fra scenen – til dronning Margrethes tydelige morskab – fik lov at nærstudere det nye påfugletæppe.

Det hele blev akkompagneret af Tivolis-Garden, og undervejs blev der også opført en klassisk pantomimescene.

Blandt de mange tilskuere rundt om publikumspladserne kunne også Tivolirevyens kapelmester James Price ses i mængden stå smilende og klappe med.

James Price var blandt de mange fremmødte i Tivoli, der gerne ville have et glimt af dronning Margrethe og hendes nye påfugletæppe.
James Price var blandt de mange fremmødte i Tivoli, der gerne ville have et glimt af dronning Margrethe og hendes nye påfugletæppe.
Vis mere

Dronningen forklarer radikal ændring
Efter afsløringen fortalte den stolte dronning så livligt om de mange overvejelser bag sit nydesignede påfugletæppe.

»Det har været meget spændende at få lov til at lave noget så karakteristisk som påfugletæppet,« forklarede dronning Margrethe først til pressen.

For dronningen har – med respekt for originalen, forklarede hun – ændret radikalt på det karakteristiske scenetæppes farver, da hun skulle designe det nye.

»Jeg så på ældre billeder fra det, og så så jeg på påfuglene, og det gik op for mig, at de var meget mere blågrønne, end de var gule,« fortalte dronning Margrethe.

Dronning Margrethe har taget det gule ud, da hun designede det nye påfugletæppe til Tivolis Pantomimeteater. Foto: Michelle Berg / PR
Dronning Margrethe har taget det gule ud, da hun designede det nye påfugletæppe til Tivolis Pantomimeteater. Foto: Michelle Berg / PR
Vis mere

Derfor er det klassiske påfugletæppe ikke længere gult og grønt, men er nu blevet blåt og grønt i sin nye form i anledningen af Pantomimeteaterets 150 års jubilæum.

For dronning Margrethe forklarede, at hun forsøgte at få den blågrønne farve mere frem, så »man ikke er i tvivl om, det er en påfugl, man ser«.

»Jeg fik en håndfuld halefjer, så jeg havde noget at gå frem fra,« fortalte den stolte dronning.

Herunder kan du høre seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen', der handler om dronning Margrethes lillesøster, prinsesse Benedikte.