Onsdag eftermiddag var passagerer på et KLM fly i Amsterdam vidne til en forfærdelig ulykke.
Kort inden afgang faldt en person ind i den tændte flymotorer, og afgik derved ved døden, skriver det hollandske medie AD.
Der er tale om fly KL1341 med destination Billund. Flyet er nu aflyst.
Det er endnu uvist om den afdøde er en mand eller kvinde, eller om personen er en passager eller medarbejder. Det undersøger Arbejdstilsynet nu.
»Hvis der er sket en arbejdsulykke, vil vi starte en strafferetlig efterforskning,« siger en talsmand fra arbejdstilsynet til mediet.
Passagererne – og vidnerne til ulykken – modtager krisehjælp efter hændelsen.
Foreningen for Hollandske Piloter var hurtig til at udtrykke deres sympati til de involverede og de pårørende op X.
»Vi har hørt om en tragisk hændelse på monteringsstedet @Schiphol med et fly. Vi er ikke bekendt med nogen detaljer på nuværende tidspunkt. Vores første bekymring og tanker går til de involverede og deres pårørende. Vi tilbyder vores samarbejde og ekspertise i at undersøge den nøjagtige årsag,« skrev profilen på det sociale medie.
Opdateres....