Pludselig slog livredderne alarm.

Det røde flag blev hejst.

Alle skulle op af vandet hurtigst muligt.

Årsag: Ud for kysten på ferieøen Menorca svømmede en blåhaj på to meter.

Det var en blåhaj som denne, der skabte panik ved Menorcas kyst. ARKIVFOTO. 
Det var en blåhaj som denne, der skabte panik ved Menorcas kyst. ARKIVFOTO.  Foto: David Salvatori/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det skriver Bild, der har oplysningerne fra de lokale myndigheder.

Det var mandag eftermiddag klokken 15.30, at der blev slået hajalarm på stranden.

Hajen strejfede rundt i Arenal d'en Castell-bugten.

Hele strandområdet blev øjeblikkelig lukket, og der blev ringet 112.

Blåhajen kan være meget svær at få øje på i det åbne hav på grund af dens camouflerende farve. 

Den er kendetegnet ved dens størrelse og dens hurtige bevægelser i vandet.

Den lever af fisk og blæksprutter. 

Hajen betragtes normalt ikke som en trussel mod mennesker, men den ser ikke så godt. og derfor opstår der fra tid til anden faretruende situationer.

Blåhajer opholder sig oftest i åbne have, men af og til ses de også ud for den spanske kyst.