Miljøminister Magnus Heunicke er blevet kåret til »Årets yndlingsoffer« af det danske satiremagasin Svikmøllen, der altid udgives op mod jul.

Det oplyser han selv på Instagram. Desuden er programmet »Året der gak,« nu blevet lagt på TV 2 Play, hvor det fra scenen forklares, at Magnus Heunicke »intet laver«.

»Det er jo problemet. Du har ikke lavet noget, Magnus. Du har jo intet lavet,« siger komiker Carsten Eskelund på scenen i programmet. 

Eskelund forklarer også, at han havde stået i supermarkedet og taget nogle Findus-fiskefileter op og lagt dem tilbage i køledisken igen.

»Dermed har jeg gjort mere for havmiljøet, end du har hele året, Magnus« sagde Eskelund henvendt til Heunicke.

Miljøminister Magnus Heunicke til "Året der gak 2023", hvor han blev genstand for skarp satire for at dovne den som minister.
Miljøminister Magnus Heunicke til "Året der gak 2023", hvor han blev genstand for skarp satire for at dovne den som minister. Foto: Screenshot fra TV2 Play
Vis mere

Eskelund forklarede også, at man kunne få en fisk til grine ved at sige til den, at Heunicke kalder sig »havets minister«.

Programmet er optaget 23. november i Cirkusbygningen, og rammer ned i en sønderlemmende kritik som både politikere og miljøeksperter fremførte i B.T. mandag. 

Her kritiserer de Magnus Heunicke for ikke at have indkaldt Folketingets partier til politiske forhandlinger i et år - hele SVM-regeringens levetid faktisk. 

»Magnus Heunicke tager ingen initiativer, og der sker uendeligt lidt under ham,« siger De Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard. 

»Problemerne hober sig jo op, og vi er klar til at arbejde, men vi bliver ikke indkaldt til nogen forhandlinger,« siger havmiljøordfører for SF, Marianne Bigum.

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon: