Rygterne har svirret længe. Det har været hemmelighedsfuldt. Men nu er den så officiel. 

Den danske tennisstjerne Holger Rune danner par med italienske Caroline Donzella, der til daglig er CEO i ejendomsfirmaet Monte Carlo og desuden model.

Rune er tidligere blevet spurgt ind til forholdet - dengang var svaret blot, at det var en privat sag. 

Men nu viser de sig frem på Instagram hånd i hånd, mens Donzella kvitterer med et 'I love you' i kommentarerne. 

Foto: Mark Blinch/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

‘Jeg tænker, alle havde det ret kraftigt på fornemmelsen allerede,' skriver Runes mor og manager, Aneke Rune, i en sms til B.T. 

Donzella har Rune tidligere blot betegnet som en 'veninde' over for omverden, da italieneren blev spottet under Wimbledon fra tilskuerrækkerne i selskab med en anden veninde. 

»Det er faktisk to af mine veninder fra Monaco, som jeg har kendt i et stykke tid. De så mig også spille ved Monte Carlo Masters, så det er skønt, at de også støtter mig her,« lød det fra Rune, inden han fortsatte:

»Jeg laver ting med dem i Monaco, som normale venner gør. Vi går ud og spiser sammen, slapper af og bruger tiden til at koble af.«

Men sandheden viste sig at være en mere romantisk af slagsen i forhold til Donzella.