Lørdag blev den amerikanske by Tracy – 100 kilometer fra San Francisco – ramt af en voldsom naturbrand.
Branden spredte sig hurtigt til større dele af Californien og ødelagde et område på knap 57 kvadratkilometer.
Det betød, at tusindvis af mennesker i området blev henvist til evakueringscentre, og to brandmænd blev behandlet på hospitalet medmindre forbrændinger.
Det skriver CNN, som tilføjer, at man fortsat efterforsker årsagen til branden.
Søndag var der dog gode nyheder, da man fik 30 procent af flammerne dæmpet.
Det oplyser California Department of Forestry and Fire Protection på X.
Dog rådes beboere i området fortsat til at være opmærksomme og forberedte på eventuelle ændringer som følge af varmen.
California Department of Forestry and Fire Protection har for nylig forbudt al udendørs afbrænding af landbrugsaffald i flere områder på grund af stigende brandfare fra de varme og tørre forhold.
Alene i år er de californiske brandmænd rykket ud til 1.200 naturbrande.