31. marts omkring klokken 5 natten til søndag, blev der begået et indbrud i Kristian von Hornsleths showroom på Vasbygade i København SV.

Se overvågningsvideoenerne fra indbruddet her:

I den forbindelse offentliggør Københavns Politi nu overvågningsbilleder af flere af de mistænkte.

Der er tale om syv mænd og en kvinde, hvoraf der er hentet billeder af fem af de mistænkte.

Ved indbruddet blev en stjålen bil brugt som rambuk, og de stjålne kunstværker blev placeret i ladcykler.

Herefter cyklede gerningsmændene fra stedet i retning mod Hotel Scandic i Sydhavnen og videre i retning mod Mozarts Plads.

»Efterforskningen peger på, at syv mænd og en kvinde på forskellig vis er indblandet i indbruddet. Vi har overvågningsbilleder af flere af de mistænkte, og vi håber, at vi med hjælp fra borgerne kan få oplysninger om, hvem de er, og hvor de befinder sig,« siger politikommissær Mathias Holm, fra Indbrudssektionen i Københavns Politi.

Kan man genkende personerne eller sidder man inde med andre oplysninger om indbruddet, skal man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Fem af de otte mistænkte ses herunder. Derudover er der tre andre mistænkte, som på gerningstidspunktet var iført samme blå jakke som mistænkte E.

Mistænkt A.
Mistænkt A. Københavns Politi
Mistænkt B.
Mistænkt B. Københavns Politi
Mistænkt C.
Mistænkt C. Københavns Politi
Mistænkt D.
Mistænkt D. Københavns Politi
Mistænkt E.
Mistænkt E. Københavns Politi