Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Når man har købt en vaniljebøtte af mærket Tørsleffs, har man kunnet se et billede af elefantpasseren Jena Zena på den hvid-grønne bøtte. Men den tid er snart ovre.

Tørsleffs har nemlig valgt at fjerne den sorte 'vaniljemand' fra sine bøtter, hvilket vil ske i løbet af 2021.

Det bekræfter Henrik Andersen, der er direktør for Haugen-Gruppen AS, der ejer Tørsleffs, over for B.T.

Han siger, at virksomheden har fået kritik for at se ned på andre folkeslag.

Vaniljebøtterne før og efter.
Vaniljebøtterne før og efter. Foto: Tørsleff
Vis mere

»Når nogen går ind og vurderer, hvorfor et gammelt foto handler om anden etnisk herkomst, eller om det er racisme, så fjerner det fokus. Selv er vi stolte af den, og vi synes, billedet fortæller en original, gammel historie. Vi har aldrig set det som andet end hyldest.«

Tørsleffs har produceret vanilje til danskerne siden 1933.

I 1935 besluttede virksomheden så, at vaniljebøtterne skulle illustreres med et billede af elefantpasseren Jena Zena, der 17. maj 1935 ankom til Aarhus Zoologiske Have med to elefanter fra Colombo.

Henrik Andersen, hvorfor så fjerne det, hvis I ikke skænker illustrationen onde tanker?

»Det er også svært, og det har også været en rigtig svær beslutning. Men vi synes, det er et fokus, som ikke handler om, hvad produktet skal stå for.«

Mino Danmark, der er en organisation, som arbejder for at styrke ligestilling af minoritetsetniske borgere, er glad for Tørsleffs beslutning. Det fortæller de til DR Nyheder.

Til mediet siger kunsthistoriker Mathias Danbolt også, at illustrationer fra kolonitiden kan være et problem i nutidens kontekst.

»Billeder som dette kan i al sin banalitet siges at fastholde disse gamle koloniale forståelser af forskellighed. Også i en moderne kontekst«, siger Mathias Danbolt.

Jena Zena har aldrig været et fokus hos Tørsleffs. Men det er det blevet for andre, fortæller Henrik Andersen. På Instagram blev Tørsleffs for kort tid siden beskyldt for racisme på grund af billedet.

»Engang imellem har vi fået nogle henvendelser om det. I juleferien var der så en profil, der, fair nok, spurgte til 'vaniljemanden'. Der syntes vi, kommentarsporet blev en smule skingert, og det er et fokus, vi gerne vil være foruden.«

Tror du, at størstedelen af dem, der har købt produktet, har tænkt meget over billedet?

»Det tror jeg ikke.«

Kan man så argumentere for, at I handler meget hurtigt og måske ud for et mindretal?

»Det har været en lang og moden overvejelsesproces i måske et år. Jeg anerkender dog, at vi agerer efter et mindretal. Men jeg synes også, det er en naturlig udvikling. Man ser det jo også med reklamer fra 60- og 70erne, for eksempel i dameblade, som i dag nærmest ser karikerede ud.«

»Men nej, jeg tror ikke de fleste har skænket det en tanke, og det har vi heller ikke, før debatten begyndte at fylde noget.«

Hvorfor så ikke tage debatten, når I synes om billedet og dens historie?

»Vi har igennem årene uddybet historien om 'vaniljemanden', som var elefantpasser i Aarhus i 1935, men alligevel oplevet negativ fokus på figuren. Vi ønsker ikke, at Tørsleffs skal være en del af politisk debat, da vi helst vil fokusere på produktet som en fødevare.«

Kan du forstå, hvis nogen sidder derude og tænker, at tingene kan blive for politisk korrekte?

»Det kan jeg egentlig godt. Vi synes bare, det er et fokus, som afsporer, hvad produktet er. I sidste ende er det mig, som har taget beslutningen, og den har været under opsejling i noget tid.«

»Man kan fjerne det ene og det andet, og sjældent er noget rigtigt eller forkert. Havde vi ikke gjort noget, havde vi sikkert fået andre reaktioner. Man kan altid argumentere, og man kan få mange kommentarer – men i sidste ende går det nok,« siger Henrik Andersen og tilføjer, at det fremover bliver en vaniljestang, som skal illustreres på bøtterne.

Andre læser også