En motorcyklist og en person har onsdag formiddag været involveret i et alvorligt færdselsuheld.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Uheldet er sket i krydset ved Elisevej på Humlebakken i Aalborg klokken 10.27.

Politiet har dog brug for hjælp til at komme videre:

»Vi søger vidner til episoden. Har du set noget? Ring 114 med oplysninger,« skriver politiet.

Politiet oplyser til TV 2 Nord, at det er bilisten, som har påkørt motorcyklisten.

»Han har som minimum nogle brud på benene, så det er et alvorligt færdselsuheld,« lyder det fra vagtchefen Lau Larsen.

B.T. følger sagen.