Efter en måneds afstemninger på B.T., som bød på neglebidene semifinaler og en stor finalesejr, er vinderen af B.T.s Årets Byggemarked 2024 fundet!

16.835 indloggede læsere på B.T. har deltaget i afstemningerne, som startede i april, og som sluttede den 13. maj. 

Ud af det første felt på otte landsdækkende byggemarkeder blev XL Byg, Harald Nyborg, Jem og Fix og Bauhaus stemt videre til semifinalerne. 

Bauhaus slog Jem og Fix i en ekstremt tæt semifinale. Harald Nyborg slog XL Byg i den anden semifinale. 

I finalen blev det til en stor sejr til Bauhaus, der endte med at slå Harald Nyborg med stemmefordelingen 57/43. 

Onsdag kontaktede B.T. Bauhaus' salgsdirektør, Jesper Olsen, for at overdrage den glædelige nyhed.

»Tusind tak, det er fantastisk. Det er en stor ære for os at blive anerkendt på den her måde af B.T.s læsere. Og så synes jeg, det er et bevis på, at vores fokus på at give en god kundeoplevelse giver pote,« siger Jesper Olsen.

Han fortæller, at det naturligvis er en sejr, der skal fejres. 

»Vi skal have lidt kage, og så skal medarbejderne have verdens største skulderklap,« lyder det. 

Hør hele interviewet - og mere om resultatet - i denne ekstraudgave af podcasten Spar Kassen. Lyt i Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke på linket herunder.