Regeringen varsler et forbud mod kampagnevideoer fremstillet med kunstig intelligens. Men er det den rette vej at gå?

Måske vil du, kære læser, studse lidt over denne B.T.-mener.

Den er nemlig mere ‘på-den-ene-side/på-den-anden-side’, end den plejer at være. 

Der er næppe et område, der udvikler sig så hurtigt, som det er tilfældet med kunstig intelligens. Og med udviklingen følger et virvar af dilemmaer og etiske overvejelser – debatten om et forbud mod deep fake-kampagnevideoer illustrerer dette.

På den ene side er folk, forståeligt, bekymrede for risikoen for eksempelvis russisk påvirkning – særligt i en tid hvor fake news tilsyneladende er overalt. Åbner brugen af deep fake-kampagnevideoer en ladeport for manipulation? Og bør man egentlig ikke som udgangspunkt selv have retten til ens eget udseende? Ens egen stemme?

På den anden side står ytringsfriheds-forkæmpere som den tidligere satiriker og nuværende LA-chefrådgiver, Mikkel Andersson. I tirsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid, argumenterer han imod et forbud med henvisning til, at ytringsfriheden er under pres, og at regeringen med eksempelvis koranloven »gang på gang har vist sig villig til at skære små lunser af vores ytringsfrihed«.

Begge fløje har gode argumenter. Når vi på B.T. umiddelbart er imod et forbud, så skyldes det, at vi vægter danskernes ytringsfrihed højest. Men vi mener hverken, at problematikken er sort/hvid, eller at brugen af kunstig intelligens ikke skal overvejes grundigt. 

Kald os bare moderate – men så kun lige i den her sammenhæng.

Emilie Jäger

Denne leder blev skrevet i en fælles samtale i slutningen af tirsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify,Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.