22. april blev en 23-årig mand stukket med kniv i Horsens. 

Dagen efter blev to mænd varetægtsfængslet i sagen, sigtet for at have udøvet kvalificeret vold, men politiet mener, at en tredje mand var involveret, og ham har det ikke været muligt at finde. 

Sydøstjyllands Politi efterlyser nu manden. 

Det drejer sig om 21-årig Ali Ismail Abdul Saheb, der altså er mistænkt for at have begået kvalificeret vold, også kendt som grov vold, mod flere personer.

 Ali Ismail Abdul Saheb er cirka 165 centimeter høj og har langt, mørkt hår.

Hvis man ser ham, skal man ikke selv tage kontakt til ham, men i stedet rette henvendelse til politiet på 114.