Fatih Baran er byrådsmedlem og spidskandidat for Enhedslisten til kommunalvalget i Brøndby Kommune.

Men samtidig er han tilsyneladende også tilhænger af Abdullah Öcalan, den fængslede grundlægger og leder af den kurdiske terrororganisation PKK.

På sin Instagram-profil hylder Fatih Baran, der selv har kurdiske rødder, i hvert fald Abdullah Öcalan i et opslag fra den 3. april i år.

»Stort tillykke med fødselsdagen, åh store leder,« skriver Fatih Baran på kurdisk i opslaget.

Her kan man også se, hvordan han poserer foran flere billeder af Abdullah Öcalan.

Fatih Baran oplyser i opslaget, at billedet er taget i 2015 i Mahmur-flygtningelejren i Kurdistan i Nordirak.

»I morgen er det Abdullah Öcalans fødselsdag. Han sidder stadig fængslet på Imrali-øen, hvor han har været siden 1999. Jeg sender mine varmeste tanker til ham,« lyder det videre i opslaget.

PKK er af både EU og USA stemplet som en terrororganisation og har gennem årene stået bag flere voldsomme angreb, hvor civile er blevet dræbt.

Fatih Baran har ikke ønsket at udtale sig, da B.T. ad flere omgange har ringet til ham.

Efterfølgende har vi dog modtaget en skriftlig kommentar fra ham.

»Jeg tager den dybeste afstand fra enhver form for terrorisme og drab på civile – det er uacceptabelt, uanset hvem der begår det, også PKK,« lyder det blandt andet fra Fatih Baran i denne kommentar.

Her ses bevæbnede medlemmer af PKK. Arkivfoto fra 2007.
Her ses bevæbnede medlemmer af PKK. Arkivfoto fra 2007. Foto: Mustafa Ozer/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Han forklarer videre, at han har skrevet »et rosende opslag« om Abdullah Öcalan, fordi terrorlederen tidligere på året fra fængslet opfordrede PKK til at indgå en våbenhvile med Tyrkiet og opløse sig selv som led i en fredsproces.

Da Fatih Baran skrev sit opslag den 3. april, var denne proces i sin indledende fase. I skrivende stund er processen endnu ikke afsluttet, ligesom PKK fortsat karakteriseres som en terrororganisation af både EU og USA. Tilbage i 2015 mislykkedes et lignende forsøg på at indgå en fredsproces mellem PKK og Tyrkiet.

Dertil skal lægges, at fredsprocessen ikke nævnes med ét ord i Fatih Barans hyldestopslag.

Ifølge Anne Sofie Schøtt, ph.d. i mellemøststudier og adjunkt ved Forsvarsakademiet, er det svært at finde ud af, hvad der er »op og ned« i fredsprocessen mellem PKK og Tyrkiet.

Men at Abdullah Öcalan fra fængslet har opfordret PKK til at opløse sig selv, er udtryk for, at terrororganisationen er »presset«, mener Anne Sofie Schøtt.

»Det er fordi, at PKK er rigtigt pressede nu. Derfor har de måske indset, at de ikke kan nå deres mål med den militære kamp,« siger hun og peger blandt andet på, at terrororganisationen grundet Tyrkiets mange droner har svært ved at »gemme sig«.

Anne Sofie Schøtt forklarer, at PKK udspringer fra »det venstreorienterede miljø«  og blev grundlagt i slutningen af 1970erne.

»Organisationen blev grundlagt med henblik på at kurderne skulle opnå nogle friheder og i det hele taget opnå selvstændighed. Nu handler det mere om, at kurderne skal have ret til at være i den tyrkiske stat,« siger hun.

Her ses Abdullah Öcalan, PKKs grundlægger og leder, tilbage i 1992. Arkivfoto.
Her ses Abdullah Öcalan, PKKs grundlægger og leder, tilbage i 1992. Arkivfoto. Foto: Ramzi Haidar/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Af samme årsag opfatter PKKs støtter organisationen som »en frihedsbevægelse«, forklarer Anne Sofie Schøtt. 

Det ændrer bare ikke på, at organisationen har begået mange angreb gennem årene og også har slået civile ihjel, selvom den overvejende går efter militære mål, tilføjer hun.

Fatih Baran har tidligere tiltrukket sig medieopmærksomhed, da Weekendavisen i 2017 og senere Frihedsbrevet i 2021 kunne beskrive, at han året forinden havde deltaget i en mindehøjtidelighed for den kurdiske selvmordsbomber Zinar Raperîn, der dræbte 28 mennesker, heraf to civile, i et selvmordsbombeangreb i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

På en video, som avisen var i besiddelse af, kunne Fatih Baran ses tage imod gæster til mindehøjtideligheden, hvor selvmordsbomberen blev mindet som en »martyr«.

Overfor B.T. fortæller Fatih Baran, at han dengang ikke vidste, hvem der blev hyldet til mindehøjtideligheden.

B.T. afdækkede sidste år terrorstøtten i Enhedslistens bagland i en større artikelserie.

Dækningen kulminerede, da Enhedslisten for første gang i partiets historie indkaldte til et ekstraordinært årsmøde i december sidste år.

Her vedtog partiet nye vedtægter, der blandt andet skulle give bedre muligheder for at slå ned på terrorstøtte i partiets egne rækker.