Vejleområdet har fået dagens første skybrud.
Det er sket ved Egtved, hvor der ifølge TV 2 er blevet målt 16,8 millimeter i løbet af en halv time.
Og hvis man kigger på DMIs hjemmeside, så kan fynboer og jyder godt se frem til endnu mere regn.
Her varsler man nemlig om kraftig regn og skybrud i hele Jylland og på Fyn.
DMI forventer mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer. Regnen kan være ledsaget af lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.
Varslet varer til nogle steder helt frem til torsdag klokken 02.00.