En mand blev søndag sigtet for drab i USA i en sag, der har vakt opsigt på den anden side af Atlanten.
Her er tale om en 54-årig mand, der er blevet sigtet for drabet på sin værelseskammerat i Missouri.
Ifølge lokalmediet WHSV skete drabet i forbindelse med en amerikansk fodboldkamp, som de begge skulle se.
I sigtelsen lyder det, at den 54-årige blev vred, da kammeraten havde glemt at medbringe stoffer til sammenkomsten.
Det førte til, at den 54-årige ifølge sigtelsen skød offeret, og ventede på politiets ankomst.
Til betjentene fortalte den nu tiltalte, at skyderiet var en 'ulykke', men også at det var resultatet af frustrationer, der havde bygget sig op over længere tid.
Den 54-årige er blevet varetægtsfængslet uden mulighed for kaution.