Skuespiller Michael Caine afbryder muligvis sin pension i en alder af 92 år for en uventet tilbagevenden til det store lærred.

Igen. 

Ifølge flere internationale medier, er han nu i forhandlinger om igen at indtage sin rolle i en efterfølger til The Last Witch Hunter, som underholdningsselskabet Lionsgate har fremskyndet.

Det er bekræftet, at den 57-årige skuespiller Vin Diesel vender tilbage i hovedrollen i efterfølgeren. 

Caine skal igen have rollen som præst, der hjælper den udødelige kriger, spillet af Diesel, med at stoppe pesten.

Den 92-årige skuespiller gik første gang på pension i 2009 efter at have optaget bandekriminalitetsdramaet Harry Brown.

Og så igen – 24 film senere – i 2021.

Men det skulle vise sig ikke at gøre sig gældende i længere tid end et år.

I 2022 vendte Caine endnu en gang tilbage fra pension i et kroatisk drama med titlen »Medieval«.

Det var indtil han året efter medvirkede i The Great Escaper, hvorefter han så gik på pension igen.

Men måske ikke så meget længere.

The Last Witch Hunter, der blev udgivet i 2015, var oprindeligt et hobbyprojekt for Vin Diesel, der hentede inspiration fra sine egne Dungeons & Dragons-kampagner.

Filmen klarede sig knap så godt i USA, men havde større succes internationalt. 

Siden har filmen opnået stor popularitet på streamingtjenester, og det er en nylig stigning i popularitet af filmen på streamingtjenesten Netflix, der har banet vejen for en efterfølger, skriver Metro