Internettet og de sociale medier har været på kogepunktet den seneste uge.

Hvor er Kate Middleton? Hvad sker der med hende? Det hele startede med det famøse mors dagsbillede, men nu er der helt nye billeder af prinsessen.

Det er det engelske medie The Sun, der har bragt en video, der viser Kate og prins William, der er ude at shoppe. 

Og øjeblikket, hvor det royale par kommer gående, der er blev foreviget af en tilfældig englænder, skal angiveligt være optaget i denne weekend.

På videoen kan man se det royale par komme gående med hver deres indkøbspose.

Ifølge mediet har de været i en gårdbutik ikke langt fra Windsor, hvor de bor. 

Videoen af det royale par kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt.

Prinsesse Kate, der ikke havde vist sig offentligt siden jul, meldte hun sig pludselig på banen igen med et nyt billede med sine tre børn i anledning af Mors Dag i Storbritannien, 10. marts.

Brugere på de sociale medier bemærkede hurtigt flere spøjse detaljer – så som at Kate ikke havde sin vielsesring på, at prinsesse Charlottes bluseærme er sløret, og at prins Louis' hånd ser noget underlig ud.

Det fik adskillige nyhedsbureauer til at trække billedet tilbage.

Det engelske kongehus reagerede ved at udsende en besked, der skulle være fra Kate, hvor hun blandt andet skrev:

»Som mange amatørfotografer eksperimenterer jeg af og til med redigering. Jeg vil gerne udtrykke min undskyldning for enhver forvirring.« 

Beskeden bidrog utvivlsomt til yderligere forvirring, da flere påpegede, at det virkede usandsynligt at Kate selv havde redigeret billedet.