Prinsesse Kate har været sygemeldt siden jul.

For første gang siden sin maveoperation, er der nu ord fra hende.

I anledning af Storbritanniens 'Mors dag', har hun søndag udsendt en hilsen på Instagram, hvor hun smilende sidder sammen med sine tre børn, George, Charlotte og Louis.

Billedet er ifølge prinseparrets officielle Instagram-profil taget af hendes mand, prins William, og i den medfølgende tekst skriver hun:

Instagram.com/ princeandprincessofwales

'Tak for jeres venlige hilsner og fortsatte støtte igennem de sidste to måneder. Jeg ønsker jer alle en glædelig 'Mors dag'. C'.

Prinsesse Kate havde senest sin officielle optræden juleaftensdag, da hun dukkede op til en julegudstjeneste med prins William og børnene.

I midten af januar oplyste Kensington Palace pludselig, at hun var blevet indlagt på The London Clinic til en 'planlagt maveoperation'.

»Ud fra lægernes råd og vurderinger ventes prinsessen ikke at genoptage sine offentlige forpligtelser før efter påske,« oplyste Kensington Palace i den forbindelse.

Hoffet tilføjede dengang, at prinsessen håbede, at offentligheden vil forstå hendes ønske om at opretholde så meget normalitet for sine børn som muligt, ligesom hun udtrykte et ønske om, at hendes personlige medicinske oplysninger forbliver private.

»Kensington Palace vil derfor kun give opdateringer om Hendes Kongelige Højheds fremskridt, når der er væsentlige nye oplysninger at dele,« lød det.

Siden blev der ikke meldt nærmere ud om hendes tilstand - udover i slutningen af januar, hvor hoffet annoncerede, at prinsesse Kate var blevet udskrevet og var i bedring derhjemme.

Der har endnu været meldt noget ud om, hvad hun nærmere er blevet opereret for.

Herunder kan du høre seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen':

Kongehuset bag kulissen

Norske kong Harald er indlagt i Oslo og venter på at få en permanent pacemaker, efter han sidste uge blev indlagt med en infektion under en privat ferie i Malaysia. Men var det overhovedet ansvarligt at rejse så langt væk? Og hvilken situation sætter sygdommen det norske kongehus i? Vi vender forløbet og ikke mindst kronprins Håkons opsigtsvækkende pressemøde om sagen. Prinsesse Kate fortsætter også med at trække overskrifter i sit fravær - har det britiske kongehus forregnet sig i sin manglende kommunikation om sagen? Sidst men ikke mindst skal vi vende en ny bog om kong Frederik, kongeparrets nylige besøg til Roskilde - og så er Genoveva Casanova tilbage!  Vært: Fie West Madsen Medvært: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator Berlingske Vil du have alle podcast direkte i indbakken? Tilmeld dig nyhedsbrevet 'Kongehuset bag kulissen her':https://www.bt.dk/node/67063428/preview?token=0c021e40b0375e411561d0ae0e7569d6&timestamp=1708608788