Kasper Hjulmand har måttet foretage en udskiftning.

Det står klart efter et afbud fra Barcelona-stjernen Andreas Christensen, der måttet trække sig før søndagens udekamp mod Atletico Madrid, som blev vundet med 3-0.

»Andreas Christensen må desværre melde afbud til de kommende kampe med en mindre skade. Landstræner Kasper Hjulmand har i stedet udtaget Brøndbys Jacob Rasmussen, som kan få debut for Herrelandsholdet. God bedring til AC, og kæmpe velkommen til Jacob,« skriver DBU.

Det er Rasmussens første udtagelses til A-landsholdet.

'AC' nåede at deltage i opvarmningen før opgøret søndag, men så mærkede han problemerne.

»Andreas Christensen mærkede noget ubehag under opvarmningen. Han er blevet erstattet af Fermin i startopstillingen,« oplyste Barcelona.

Danmark møder Schweiz og Færøerne i de kommende testkampe.