En 14-årig pige var ved at krydse vejen for at komme ind i SuperBrugsen i Hirtshals, da hun blev ramt af en grå bil med en ældre mand bag rettet.

Den 14-årige pige blev kastet op på kølerhjelmen og ned på vejen, hvorefter den ældre mand spurgte, om hun var okay.

Men han kørte derefter uden at efterlade oplysninger om sig selv.

Det skriver TV 2 Nord, der har talt med den 14-åriges mor, som nu efterlyser den ældre mand med briller og skæg.

»Vi har hørt min datters, vores underbos og en andens side af historien.  Nu vil vi godt bare høre hans forklaring, så vi kan sætte et punktum i sagen,« siger moren til mediet.

Den 14-årige pige endte med en kraftig hjernerystelse og blå mærker.