Madudbringningsfirmaet Foodora forlader det danske marked.
Sådan oplyser selskabet mandag.
Dermed blev det ikke lang tid, at de iøjnefaldende pink madbude blev en del af bybilledet herhjemme, efter deres indtog i slutningen 2022.
»Foodora fortsætter driften som normalt, indtil en endelig ophørsdato er fundet,« lyder det i en pressemeddelelse.
Endnu er der altså ikke en præcist tidspunkt for exitet. Men det vil ske, når der er foretaget »konsulterende møder« med medarbejderne om deres fremtid.
Som årsag til det bratte exit lyder det, at »ændrede forhold som udfordrende makroøkonomiske udviklinger har ført til en beslutning om at omfordele virksomhedens ressourcer til andre aktive markeder«.
På trods af at der ifølge selskabet selv har været fremgang i Danmark igennem de seneste 18 måneder siden opstarten.
Foodora eksisterer i dag også i Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Finland, Norge og Sverige.