Investorerne og boligejerne får nu en opløftende melding forud for næste uges vigtige rentemøde i den europæiske centralbank, ECB.
Cheføkonomen i ECB, Philip Lane, siger nu i et interview med Financial Times, at centralbanken er klar til at sænke renten og lempe på pengepolitikken for første gang siden september 2023:
»Medmindre der opstår store overraskelser, er der på nuværende tidspunkt nok i det, vi ser, til at fjerne det øverste niveau af restriktioner,« udtaler Philip Lane til Financial Times.
Der er da også bred enighed i markedet om, at ECB vil sænke renten i næste uge. Data fra Bloomberg viser, at markedet i øjeblikket ser 90 pct. sandsynlighed for en rentesænkning.
Læs også: Kina opretter kæmpe chipfond og sender chipaktier i vejret
Renterne har befundet sig i et restriktivt og højt niveau i næsten et år, i et forsøg på at få bragt den europæiske inflation ned mod målet om 2 pct. I april var inflationen 2,4 pct. i eurozonen.
Før det vigtige rentemøde i Europa i den kommende uge, skal centralbankcheferne dog rette deres blik mod helt friske inflationstal. Onsdag lander der nemlig tal for den tyske inflation, torsdag den spanske og fredag lander der endelig foreløbelige tal for den europæiske inflation i maj.
ECB kommer med sin næste rentemelding d. 6 juni.
Du kan læse mere om, hvad de kommende rentemeldinger kan få af betydning for boligejerne her.
Læs også: FDA stemmer imod nyt middel fra Novo Nordisk
Læs også: Danske Bank med dyster prognose for boligejere
Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.
Få tip til at spare på kvalitetsmad i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen, hvor kok og forhenværende dommer i Masterchef, Thomas Castberg, giver sine bedste råd til hurtig, billig mad - og grillen.
Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder
